190
Victor Krohn
Eksercerhuset sikkert været det slettest mulige; thi Be
greber som selv den beskedneste Form for Udenoms
bekvemmeligheder var nkendt overalt, og saa var Byg
ningen kun skilt fra en gammel Stald ved en ganske
smal Smøge, hvori der fandtes Latriner og stinkende
Skarnbøtter. Imidlertid meldte Koleraen sig først 22 Aar
senere, men kom da alligevel overraskende og blev en
Svøbe saavel for Kastellet som for de gamle Rønner
i København, og allerede d. 9. Juni 1832 havde man
atter slaaet sig til Ro og lod de omtalte Lejligheder ind
rette til Lakering af Korpsenes Lædertøj med Kopalfer
nis (Milit. Reskrs. 140), hvilken Behandling fortsattes
indtil 1837 og optoges med en saa stor Alvor, at Lake
ringen absolut kun maatte foretages i støvfri Lokaler.
Stueetagen anvendtes dog stadig til Stilleplads for
Vagtparaden om Vinteren, og naar Vejret var daarligt,
og d. 23. November 1832 hedder det (Befb. f. Kast.), at
i saa Tilfælde skulde »Forgadderingen« blæses paa Ste
det. Det kan maaske i denne Forbindelse være af In ter
esse at høre, at Kastellets lokale Vagtparade d.
6
. Sep
tember 1820
fo r fø rste Gang
havde stillet paa og var
afmarcheret fra K irkepladsen( eller »Torvet«, som det
dengang kaldtes), og man faar da ad denne ganske til
fældige Vej at vide, at ogsaa Kirkepladsen ha r været
anvendt til dette militære Skuespil, som man hidtil kun
ha r troet fandt Sted ved Byens store Vagtparade i Go-
thersgades Eksercerhus; muligvis ha r de tre Musik
numre, der altid senere blev spillet før Paradens Af
march, været en Reminiscens heraf; men mærkeligt er
det, at ingen ha r tænkt paa at lade dette gaa videre til
Eftertiden. (Musikhistorisk Arkiv I. 187: »Den danske
Hærs Signaler, deres Tekster og Historie« og »Hist.
Medd. om København«, 2, V, S. 554: »Forgattering«).
Der hvilede nu Ro over Eksercerhuset indtil December
1853, hvor det bestemtes, at Loftsetagen skulde indret-




