206 / 795
192
Victor Krohn
30 Mand, og, som tidligere, én stor Stue å 60 Mand paa 1.
Etage, medens Loftsetagen stadig var Samlingsstue, men
senere blev Opmagasineringsrum for Tang til Madrasser.
Men Lopperne da? — Ja, dem klages der stadig over,
skønt de langt fra var ene om Herredømmet, eftersom
der ogsaa klagedes over Rotter, ikke at tale om et andet
ubehageligt krybende »Husdyr«, der med Dødsangstens
Styrke klyngede sig fast i Revner og Sprækker paa de
gamle Træsenge.
Den sidste Metamorfose, Bygningen ha r gennemgaaet,
vil formentlig blive den, at det hele fra Stue til Loft
efter Verdenskrigens Afslutning i 1918 blev omdannet
til Munderingskamre og Depoter for visse Fodfolksafde
linger.
Naar nu det gamle »Loppeteater« efter Udtalelser fra
1. Bygningsdistrikt snart skal lade sit lange og indholds
rige Liv, vil det saa sandelig ikke komme til at efterlade
sig noget monumentalt Savn; men paa den anden Side
vil det sikkert vække Minder dels hos de mange, der i
Aarenes lange Række som Rekrutter er bleven rystet
sammen i dets Rum og nu med en vis vemodig Glæde
ser tilbage paa Ungdommens glade Soldaterliv i det
gamle Kastel, og dels — maaske — hos de faa ældre,
der ad Historiens Veje ha r hørt om de primitive Folke-
forlystelser i Begyndelsen af forrige Aarhundrede og nu
ved Nedrivningen af det gamle »Loppeteater« i Kastel
let vil komme til at staa over for de sidste Rester af et
af Minderne fra denne landsfaderlige Tid.
For de senere Rekrutaargange vil »Loppeteatret« være
noget ganske ukendt, og ligesom Oprindelsen til Byg
ningens første Navn: »Teatret« allerede for mange Aar
siden er gaaet i Glemmebogen, saaledes vil det ikke vare
længe efter Nedrivningen, før ogsaa det nuværende Navn
er ganske glemt. Hvem kender nu f. Eks. noget til »La
vethuset«, »Materielhestestalden« og »Madam Bugges«