St. Clemens Sogn
197
Der foreligger intet Dokument om, hvornaar de kø
benhavnske Sogne er udskilt af St. Clemens Sogn, men
af deres Afgrænsning, der, undtagen St. Peders Sogn,
som toruden sit Bysogn omfattede Serreslev og Jorden
fra Peblinge- og Sortedamssø til Stranden, helt lig
ger inden for Byvolden, synes det at kunne fast-
slaas, at Udskillensen er sket efter Voldens Anlæg, altsaa
efter Absalons Udvidelse af den ældste By.
Vor Frue
K ir k e s K a p ite l
siges at være oprettet ca. 1209, og paa
denne Tid var denne Kirkebygning vel i det væsentlige
opført. Da de andre Sognekirker i Byen var annekterede
Kapitlet, tør det formodes, at
St. N ico la i
og
St. P ed e rs
K ir k e r
er byggede, og Sognedelingen i Byen foretaget
omtrent ved denne Tid.
Der forløber over 100 Aar, før de to Landsbykirker
omtales paa ny. I et Brev af 4. Marts 1313 stadfæster
Biskop
Olav
af Roskilde den Frihed, som Københavns
Kapitels Kirker i selve Byen København, paa Amager,
i Brønshøj og i Rødovre (Awarthæ øfræ) havde for alle
Afgifter til Biskop og Provster1).
Den næste samlede Oversigt over Kirkeforholdene i
Københavns Omegn findes i
S o gn e k irk e -
eller
Præste-
g a a rd sliste n
i
Ro s k ild e B is k o p p e n s J o rd e b o g
af 1370—77,
der indeholdes i det Fragment af Jordebogen, som opbe
vares i Kungl. Bibliothek i Stockholm, men hvoraf foto
grafisk Kopi findes i det kgl. Bibliothek2). Listen for
S tø v næs
(Styfins)
H e rre d
er her saalydende: Værløse-
magle, Gladsaxe,
B røn shø j,
Lyngby, Gentofte,
Mag le b y,
B o r g b y ,
Bagsværd,
Am a g e r
og
Ha v n ,
ialt opgjort til 14
Kirker. Listen viser altsaa, at København paa den Tid
havde 5 Kirker, vel de 4 middelalderlige Sognekirker
tilligemed Borgkapellet, og at Amager havde 3 Kirker.
K. D. I, Nr. 42.
2) Kgl. Bibi. Ms., Nr. 27, 4°.




