215 / 795
Smaastykker
201
4/1 1727, hvor han benævnes Sprogmester Jean Batist).
Poul Vendelbo Løvenørn lærte 1712 Fransk hos en
Sprogmester, der hed Baptista (A. P. Tuxen: »Poul Ven
delbo Løvenørn«, S. 22).
Efter alt, hvad der vides om ham, kan det flygtige
Billede, vi faar af ham i Komedien, nok passe: en fat
tig, lidt forhutlet Informator, hvis Sprogkundskaber er
til Baadighed for den, der byder paa en Omgang, men
hvis italiensk-frantzosisk-tyske nok kan bringe en Jero
nimus til at overveje, om nu ogsaa »Oversættelsen« var
Udgiften værd.
H. P. Langkilde.
4. Pilo og Peder A is’ Guldmedaille 1755.
Vort Kunstakademi afholdt i 1755 sin første Konkur
rence om Guldmedaillen. Den 3. Februar havde Saly
forelagt Akademiets Medlemmer et Udkast til »Anord
ninger for Concoursen til den store Præmie«, som straks
maa være blevet godkendt, thi allerede tre Dage senere
blev Opgaverne (for Malere, Billedhuggere og Arkitek
ter) bestemte i et Akademimøde og Konkurrencen aab-
net. Besultatet af denne blev, at Guldmedaillen for Ma
lerkunst tilkendtes Peder Als1) . Som almindelig bekendt,
er denne Afgørelses Retfærdighed blevet anfægtet. Vigi-
lius Erichsen, der konkurrerede jævnsides med Als, an
tydes at være blevet vraget, fordi hans Medarbejder var
Pilos private Elev og som saadan sikker paa dennes
særlige Protektion. Man har saaledes lagt Pilo til Last,
at Akademiet nægtede Erichsen Tilladelse til at konkur
rere med et Portrætarbejde; Karl Madsen har i denne
Forbindelse talt om Akademiets første Uretfærdighed2).
Som allerede P. Johansen har godtgjort3), er i hvert Fald
denne specielle Beskyldning for Partiskhed uberettiget, thi
ifølge sine Statutter kunde Akademiet alene vælge Guld-
b Johansen & Meldahl: »Kunstakademiets Historie« (1904), pag.
57— 59.
2) »Kunstens Historie i Danmark« (1901—05), pag. 122.
3) I »Før Thorvaldsen. Rom—København« (1910), pag. 105.