Previous Page  220 / 795 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 220 / 795 Next Page
Page Background

206

Smaastykker

stadig' væk, og Granatter vislede omkring os; jeg gik

bort fra Grundtallien, da jeg ikke kunde staae med Hæn­

derne i Lommen og see paa det; jeg tog derpaa fat ved

Kanonen Nr. 15, den agterste, saa at jeg var nær min

Post; efter lidt Paamindelse fulgte mine Folk mig, som

hørte til Grundtallien; der var den største Orden og Stil­

hed paa Batterierne, ligesom om det var en daglig Exer-

sice; jeg forsøgte at faae fat paa preusser Adler, men

den var gjerne i Skjul af de Andre; 1 Time gik; vi hav ­

de end nu ikke nogen Saarede eller Døde eller nogen­

somhelst Skade, men nu styrede vi imod hinanden, saa

vi kom ganske nær hinanden, og nu gik det lystig til;

thi taler om Døbbel med deres1) men det kunde ei have

gaaet muntre[re] til end her; hvis Du h a r lagt Mærke

til om Sommeren i en Plaskregn, hvordan det hopper

op i Rendestenen, saa har Du maaske en Ide om, hvor­

dan det saa ud i Vandet omkring os, og man hørte Dem

suse saa lystig; en Masse faldt agten for os, nogle sprang

ret over os, nu først saae vi Saarede blive firede ned fra

Dækket. Skibsergenten kommer til mig, spørger, om jeg

vil have en Snaps; jeg drikker En, og en Underofficer,

der staaer ved min Side, beder om, at han vil see jævn­

lig til os med Flasken; nu hører vi et Spetackel, en Gra­

nat er kommet paa Dækket og slaaet vores Klokke i

Stykker og dræbt 5 Mand; en af Dem siger, jeg troede,

jeg var saaredt, løber agter ud og falder Død om. 1ste

Seilmager faaer sig en Snaps, rækker Flasken til en

Anden, og i det samme kommer en Kugle og tager hele

Armen og Siden bort, og han er død; de andre mistede

det halve og hele Hoved, deriblandt 2 Soldater; saa kom­

mer Een og skyder alle vores Baade i Stykker, saa at

vi ei engang seer Redning for os, hvis vi skulde synke;

de Saarede vedbliver at blive nedfirede hos Lægerne, der

ha r travlt. En liden Hornblæser staaer og blæser avan­

cer, pludselig kommer et Stykke Kranat og skyder ham

i Armen, hvilken han vil miste; han græder og løber

selv ned til Doctoren; en ung Fyr, som jeg har gaaet

sammen paa Skolen og var med til Ballet, og som Du

b Dette er en nøjagtig Gengivelse af Brevets Tekst. Meningen

er, trods Sætningens Ufuldstændighed, let forstaaelig: »thi [man]

taler om [Folkene ved] Dyhbøl med deres [Tapperhed]«.