221 / 795
Smaastykker
207
leverede Pakken til paa Toldboden, fik sit Laaer skudt
af, saa høit som det kunde komme; men han var endnu
i godt Humeur indtil i Gaaer, da han fik Fever, og nu
til Tider fantaserer han. Nu kommer en Granat ind paa
Batteriet, skyder hele Mandskabet bort fra en Kanon;
Dækket er rødt af Blod, og en kan neppe staae, det er
saa gladt; Blodet løber ud af Hullerne ligesom Vand. Vi
arbejder rask væk med Kanonen, jeg hører noget kom
me susende og lugter brændt. Een siger, deres Trøie er
brændt — der er 2 Huller i den paa Skulderen, jeg ta
ger den af og ligger den i Chefens Kahyt. Strax derpaa
et Susen og et Skrald, en Kranat er sprunget i Chefens
Kahyt; man kan intet see for Krudtdamp; jeg falder
over imod en Kanon og ligger der, min Kasket flyver
af sted; jeg føler svær Pine i Bagdelen; Røgen klarer
væk, der ligger 2, der stod ved Siden af mig, een af
dem een Underofficer og den anden en af mine Roer-
gjængere, hvilken sidste fik et Stykke Kranat i Siden,
den anden i Benet og er haardt Saaret; jeg ligger og
graver i deres Blod, de ser mig, giver mig Haanden og
siger Farvel til mig; de bliver slæbt bort, og jeg forsøger
at staae op, hvilket gik meget godt; jeg følte kuns en
liden Mathed, jeg føler paa min Ende, om jeg er saaret,
da den smertede mig frygtelig, der er et Hul i Buxerne,
og Kjødet er lidt ophævet og en sort Plet, jeg tænker,
det maa være den, der saarede min Naboe, at den har
paseret mig paa langs; jeg faaer en Taaer 01 og gaaer
til Kanonen igjen efter at have faaet min Kasket tilbage
heel blodig — det gaaer rask med Skydningen; endelig
udbryder fra Dækket og paa Batteriet et stadig Hurra;
det østrigske Admiralskib brænder; saa faaer vi en, der
skyder Ratlinien og Grundtallien bort; jeg halter hen
til min Post og seer Skaden, faaer en nye skaaret; me
dens 1. Styrmand faaer den anden gjordt i Stand, styrer
jeg med Tallierne nede i Chefens Kahyt, hvor jeg fin
der min Trøie begravet under nedskudte Brædder og
Døre og Stole, dog ikke spoleert; vi skyder under stadig
Hurraraab, den brændende Fregat gaaer bort i synke-
fuld Tilstand; de Andre kommer og faaer nogle Skud,
og løber da af sted; den, der brændte, smed sit Krudt
overbord, og man saa Mennesker flyde i Vandet; vi tu r
de ikke jage dem, da vi ellers kom paa engelsk Grund —