222 / 795
208
Smaastykker
efter hvad vi senere har hørt, havde den 150 Døde og
Saarede og færdig til at synke. Vi ventede da lidet for at
see, om De vilde komme tilbage, og vi fik Order at re-
pairere Skuden og være klar til Slag, saa fra Kanonerne
til Takklagen. — De kom ikke, saa senere stod vi til
bage mod Øerne og ordne paa Skibet hele Natten. Vi
var i Midten, vi leed derfor meest, da de alle skød paa
os, 11 Døde har vi og 30 Saarede foruden andre, der
ligesom jeg har faaet Skraber; den kjønne Jylland er nu
intet Andet end bare Lapper; alt dette kan skee i saa
kort Tid, man kan ikke sige andet, end vi vare tappre;
ha r Landsoldaten viist sig, saa ha r Marinen gaaet bort
med Seier, skjøndt den var haard; en halv Time, og
Jylland og dens Besætning havde været i Luften. Lykke
lig de Faldne, og at beklage ere de Saarede; thi det er
ei som paa Landet Kuglesaar, men her er det Splinter-
saar og Arme og Been misted, derblandt er 2 stakkels
Fyre, som er ved Forstanden, skjøndt de haver mistet
alt under Munden; de tørster stadig, og faaer de Vand,
løber det ud af Halsen. De kan ei leve. Gud give, de ei
maa lide længe. Dagen efter Slaget havde vi Gudstjene
ste, og enhver følte sig letted derved. Vi skal begrave de
Døde her; jeg antager Normændene vil gøre mere Stads
af det end Hjemme, thi der er det kuns for Officerer.
Vores Syge skal nok ogsaa i Land her, Gud være
lovet, thi i Battalien kunde jeg godt taale at see Dem
falde, eller see et Hoved flyde omkring eller en Støvle
med et Ben i; men nu kan jeg ikke taale at komme til
de Saarede, thi tale gjør de ei, de ligger stadig i Dvale.
Om vi skal repairere lidet her, det veed jeg ei, men jeg
vilde gjærne ud til det Rak og vise Dem, at hvis De vil
slaaes, kan han komme til Nordsøen, og da skal han
faae det. Nu, kjære Anine, Farvel, jeg er lidet stiv i det
ene Been og i min Ende, men ellers rask, vi er i Lav
med at subskribe til de Faldnes Efterladte. Hils dine
og mine Forældre og enhver i sær af Familien, ikke at
glemme August. Jeg er klar igjen til at slaaes, dit Por-
trait følger mig, saa om jeg end falder, da er Du med
mig, og Du skal ei have Skam af mig. Lev vel, søde
Pige, mange Kys til Dig. Falder jeg, da erindrer, at jeg
var dig hengiven og troe til Døden.
Christian.