228 / 795
214
Chr. Axel Jensen
thi heller ikke den store Murblok virker middelalderlig,
den synes snarest at være bygget engang i Løbet af
1500'erne. Og endelig maa det indrømmes, at de under
søgte Partiers Lidenhed vanskeliggør sikre Slutninger.
Desværre kan Opmaalingerne fra 1865 ikke hjælpe os paa
dette Punkt. Man har dengang baade i Plan og Opstalt
(Fig. 3) kun maalt, hvad der ragede op over den tilsig
tede Gadehøjde. De Murstykker, som undersøgtes 1931,
blev slet ikke iagttagne, idet man kun fandt en Smule,
paa Tegningerne ret skematisk gengivet Murværk ved
Sydenden af Portens østre Flankemur1). Trods smaa
Uoverensstemmelser i Detailler passer Iagttagelserne 1865
og 1931 dog paa et Hovedpunkt: Murværket ved Po r
tens Østende har staaet skævt for Portaabningens
Længdeakse. Bygningens ydre Facade, eller maaske to
efter hinanden følgende Facader, ha r ikke vendt lige
mod Syd, men mod Sydvest.
Tilsyneladende er der noget ganske urimeligt i, at en
Vesterport har Kørselsretning i Nord—iSyd; den burde
egentlig ligge paa tværs af Volden med den indre Port-
aabning i Øst og den ydre i Vest. Saaledes laa Po rt
bygningen fra 1668, og den samme Orientering havde
da ogsaa Stadens første Vesterport, som stod i Byens
ældste Voldlinje, den, der begyndte ved Stranden i Var
tovs Gaard og derfra gik nordpaa i samme Linje som
Nutidens Vestervoldgade.
Man ved, at der under Jorden ligger Murrester af denne
første Vesterport; de er konstaterede 1930 ved Nedsæt-
ningen af en Telefonbrønd i Vestervoldgades Kørebane
paa Raadhuspladsens nordøstre Del, lige for Enden af
*) Paa Opmaalingen 1865 er Porten 7,6 m, Østsiden 17,1 og
Vestsiden 11 m lang. Afvigelserne fra 1931-Maalene skyldes netop
det Forhold, at man 1865 kunde tage Maalene paa selve Port-
murene, men 1931 klin fandt Grundstenene i Behold.