231 / 795
Københavns anden Vesterport
217
og lod sætte med huggen Sten, som Vandet og Slusen
løber under«1). Og alle de spredte, enkeltvis taget saare
magre Notitser samler sig til en Helhed, naar man be
fragter det velkendte, ofte gengivne ældste Bykort fra
o. 16002) med dets Planer af Stadens tre gamle Porte.
Indbyrdes noget forskellige i Detaillerne havde de alle
paa dette Tidspunkt det fælles Hovedtræk, at Forværker
ne var rundede Skanser med en Halvkredsvold, som ind
rammede en lavtliggende Flade, og med en Yderport,
som liggende tæt ved det ene af Rundvoldens Fodpunkter
førte ud til en Bro paa Siden af Forværket. Østerport3)
afveg vel noget fra dette Skema, men Nørre- og Vester
port stemmede nøje overens. Begge Steder laa Yderporten
fil venstre for Inderporten og vinkelret paa dennes Fæ rd
selsretning, og Vejen mellem de to Porthuse buede i en
Kvartcirkel, en Ordning, som gjorde det umuligt for en
Angriber at bestryge begge Portaabninger paa een Gang
og udsatte ham for Flankeild. Kortet angiver dog ogsaa
Forskellen mellem de to indbyrdes beslægtede Anlæg:
Nørreports Forværk havde bastionær Karakter, idet det
var direkte forbundet med Voldens Hovedlinje, medens
Vesterports Forværk var, hvad man senere vilde kalde
en Ravelin, en lille 0 ude i Stadsgraven. Man har ikke
turdet standse Vandets lige Løb fra Søerne til Stranden,
og uden for gamle Vesterport laa jo ogsaa en Kongens
Mølle4), der fandtes endnu 1620 og virkelig ogsaa synes
at være antydet paa Kortet umiddelbart Nord for den
indre Bro. Har Københavns første Kartograf end gjort
grove Fejl i de store Linjer, er han dog ganske paalidelig
i Detailler. Kortets Portplaner stemmer baade med Re
0 K. D. I., S. 542.
2) Grove: Københavns Havn. V. Lorenzen: Haandtegnede Kort
over K. 1600— 1660. PI. I.
3) Sml. Hist. Medd. 2. Række, II, 201 f.
4) K. D. I, 258, IV, 769.