230 / 795
216
Chr. Axel Jensen
uden Køge Barfred«1). Som General Ramsing ha r fo r
modet, gælder de vékslende Udtryk sikkert en og samme
Ting, og i saa Fald er Køge Barfred et andet Navn for
Vesterport2) . Just paa dette Tidspunkt tales der ogsaa
om en Skanse uden for Nørreport, og at man i de u ro
lige Tider, da man frygtede Christian 2’s Tilbagekomst,
ha r tilstræbt at sikre Byportene, stemmer godt med, hvad
der foregik nogle Aar senere, efter Grevefejdens Storme.
Thi ogsaa da er der atter og atter Tale
0111
Udenværker
foran Portene. 1540 arbejdedes der ved Nørreport og i de
følgende Aar ved Vesterport. 1543 foreslog Lensmanden
paa Københavns Slot efter Borgmestres og Raads An
modning Kongen at skænke Byen Hegnsmuren om St.
Klare Kloster (Møntergaarden), »saa at de maa bryde
den ned og have den til Hjælp at bygge paa den Rund
del ved Vesterport«3), og 1546 eftergav Christian 3 Bor
gerne deres aarlige Byskat »for de Penge, som de ud
lagde til deres Bys Runddel foran Vesterport«4).
Det Forværk, der saaledes i første Halvdel af 1500’erne
udbyggedes foran den gamle Vesterport, medførte Op
førelsen af den ydre Port, og gennem mere end hundrede
Aar havde Staden da to Vesterporte. Forholdet nævnes
udtrykkeligt i Opregningen af de Fortjenester, Christoffer
Walckendorff ha r indlagt sig af Byen: 1583 lod han bl. a.
»mure en Hvælving i Vesterport
mellem begge Portene
*) Københ. Diplom. I, S. 334— 37.
2) Det. er hjem lig dansk Skik at benævne Byportene efter Ver
denshjørnerne. I Tyskland opkaldes de derimod regelmæssigt efter
de Byer eller Landsdele, hvortil Vejene gennem dem fører. Dobbelt-
navnet, der kun forekommer i den nævnte Kilde, kan saaledes være
et Vidnesbyrd om Brydningen mellem dansk og tysk (sml. Claus
Eskildsen: Grænselære 1935).
3) Lassen: Københavns Befæstnings Historie, S. 12. Om K loster
muren se H. U. Ramsing i L. Bobé: Die deutsche S. Petri Gemein-
de 1925. S. 292 f.
4) K. D. II, S. 271 f.