209 / 795
St. Clemens Sogn
195
aarene er forvanskede i Tidens Løb, men de sættes af
Kr. E r sle v
til 1185 og 11871). Brevet-viser, at St. Giemens
Kirke og Sogn var ældre end Vor Frue Kirke.
I en Bulle af 9. Marts 1299, hvori Pave
Bon ifa ciu s
VIII
bekræfter de ham forelagte Breve med Kong
V a ld em a rs
eget Segl, i hvilke Kongen giver
A b sa lon
en Godsgave,
siges det, at denne bestod i Byen
K o pm a n næ h a f n
og
Halvdelen af det
He rred ,
hvori den laa2) . Denne Herreds-
halvdel, der laa syd for Utterslev Mose og tillige om fat
tede Amager, ha r rimeligvis dannet en jurisdiktionel En
hed,
S tø v næ s He rred ,
idet det nordlige Halvherred.
S to k k e lu n d s H e rred ,
allerede var skænket Bispestolen i
Roskilde af
S v e n d E s trid sø n
og hans Moder. Men Støv
næs Herred h a r da ogsaa i kirkelig Henseende været en
Enhed, et
Sogn,
hvori
St. C lemen s
gamle Trækirke,
som laa ved Herredstinget i Havn, var Herredskirke.
I
S to k k e ln n d H e rre d
laa Tinget nær ved Tinghøjen i
Gladsaxe Sogn, og
G ladsaxe K ir k e
bliver da Herreds-
kirken her. Siden blev Stokkelunds Ting Herredstinget
for det samlede Herred, der længe bar Dobbeltnavnet
Støvnæs eller Stokkehind efter Dobbeltheden i dets Op
rindelse.
Det store St. Clemens Sogn tilhører Kirkens ældste
Tid. E fterhaanden blev, først og fremmest vel i de folke
rige Herreder, de store Herredssogne delt; men kun de
omtrentlige Tidspunkter for Delingerne kan fastslaas ved
en Jævnførelse af de faa bevarede Dokumenter med
Kirkebygningernes arkitektoniske Detailler. Det er saare
sjældent, at de gamle Kirkers Opførelsesaar er kendt.
F ra
Am a g e r
er de ældsteDokumenter
K n u d d enH e l
liges
Gavebrev af 21. Maj1085, i hvilketKongen bl. a.
skænker 5 Bol i
S u n d b g v e s te r
til Kirken i
L u n d 3),
og
!) K. D. IV, Nr. 1. Nr. 125, jfr. Rep. D. D. M. I, Nr. 36 udat.
2) K. D. Nr. 40.
3) S. R. D. III, p. 425.