26 / 795
12
Charles Christensen
selv . paa et ikke saa godt Maleri er Stedets Skønhed
næsten ikke til at ødelægge.
De uhyre Tagfladers Forskydninger over de røde af
Slyngplanter overspundne Mure ha r sat mange Blyanter
og Pensler i Gang, men derimod ha r Kunsthistorikernes
Penne eller Skrivemaskiner ikke helt fulgt med i Løbet
og forklaret de bygningsglade Københavnere, hvorledes
Bryghuset ha r faaet sit maskuline Udseende og er kom
met til a t se ud næsten som en stor strandet Hval, der
er ude af Maal med sine Omgivelser. Desværre skjules
Bryghuset fra Havnen af nogle nyere Smaabygninger.
Der er naturligvis Tilblivelsesaarstal for Bygningen og
Oplysninger, der siger, at den ha r skiftet Ham efter
Brande og forandrede Brugsbetingelser, men vi har hid
til ikke ha ft en nøjere Angivelse, der fortæller, naa r de
Mure og Tage, vi h a r for Øje, ha r faaet deres nuværende
Former, eller de Forudsætninger, der h a r skabt dem. Det
er nu heller ikke nogen let Opgave, da man i mere end
350 Aar h a r bygget og forandret paa det Sted, der hu
ser den mærkelige Bygning af Sten, Kalk og Træ, der
bærer Navnet efter vor berømte Konge, Christian IV.
Ser man nøjere paa Bygningens Grundplan (S. 20) for-
staar man, at det hele begyndte som en Bastion til Slots
holmens Forsvar. De to Sæt Ydermure i det store Hus, der
har Vinkelform, er ikke parallelle med hinanden. Linier
ne i Bastionen ha r altsaa været de afgørende for Bryg
husets Ydre; der er re jst et Hus over dem og lagt Tag
derover — Taget er skævt, da Ydermurene jo ikke føl
ger hinanden, og delt i mange store og smaa Flader.
Bastionplanen v irker helt op i Taget. — Derfor gør Bryg
huset sig saa stæ rk t gældende fra Marmorbroen. Yder
muren skærer — maver — sig frem i Gadelinien.
Første Gang, Stedet nævnes, hvor Bryghuset senere
kom til at ligge, er i 1562, da Herluf Trolle opfører et
Svovlhus paa en Opfyldning antagelig ved en naturlig