16
Charles Christensen
en noget anden Form end de ældre italienske Bastioner
— Pastei, Runddel eller Bulværk, som de ogsaa kaldes.
De nye, der blev spidsere end de gamle Bastioner, var
særlig Nederlandenes Indsats i Befæstningskunsten, og
man har ikke mere de smaa Knæk i Bastionens Flan
ker, som er karakteristiske for den ældre Befæstnings-
kunst, særlig udformet af Italienerne, med høje murede
Sider. Vand og Jordvolde blev Hollands Indsats i Be
fæstningskunsten
1
).
Da Christian IV i 1607 begynder at bygge en Skanse
paa det nuværende Bryghus’s Plads, den gamle Svovlø,
har han næppe benyttet de forældede Forsvarslinier som
Grundlag for sit nye Skanseanlæg, hvis der ikke var
noget ældre værdifuldt Sten- eller Pæleværk at gaa ud
fra. Det er de smaa Knæk i Bastionens Flanke, der er
Tale om; de var forældede i Begyndelsen af 17. Aar-
hundrede. Selv om en af Tysklands store Fæstningsbyg
gere, Daniel Speckler (død 1589) endnu benytter det
forbedrede italienske System, ha r vi ingen Tegning eller
bevaret Fæstningsværk i Danmark med Bastioner med
de brudte Flankelinier fra Christian IV’s Tid. (Meddelt
mig af Dr. V. Lorentzen). Det gamle italienske Sy
stem kommer i en ændret Form i Vaubans Befæstning
(1ste System) efter 1670 frem i Frankrig; det er her i
Danmark benyttet til Kronværket foran Kronborg.
Bryghusets Forgængere i gamle Fremstillinger findes
paa Københavnerbillederne hos Brunius i Theatrum
urbium c. 1587. Her er to Fremstillinger af Herluf Trol
1)
Om Hollands Befæstningskunst se: F. A. J. Vermeulen. Hand-
boek tot
de Geschiedenis der Nederlandchie Bouwkunst, II Del,
1931, 415 f. Det var den hollandske Ingeniør Adriaan Anthonisz,
der i 1580— 96 ombyggede de hollandske Byers Forsvarslinie i den
nye hollandske Befæstningsmaade. Idealbyen W illem stads Forsvars
værker er fra 1595.




