33 / 795
Christian IV’s Bryghus
19
paa sin Tegning, en Rampe, der gaar til det østre Hus,
hvilket endnu ha r nogle store Porte, hvis Betydning man
ikke kan klare. Oprindelig stod de maaske aabne. Denne
Rampe kan tyde paa, at Stueetagen endnu dengang var
delt i to Etager, som senere skal paavises.
Vil man undersøge Bryghus-Bygningen selv for at
finde Konstruktioner, der ud over Grundplanen peger
mod 16. Aarhundrede, kan man ikke faa Øje paa Byg
ningsdele, der paaviselig kan gaa tilbage til dette Aar
hundrede og være ældre end 1607. Særlig maa man ikke
tillægge Murstenenes Størrelse for stor Betydning. De
er ligesom ved Tøjhuset ikke saa voldsom store. (I Ga
lejhuset — nu Underbygningen til Det kgl. Bibliotek —
er de gamle Sten 24—12—
IVz
cm). København er noget
for sig selv med Hensyn til Murværk. Der er alt i 1600
benyttet smaa Sten i København1).
Der har saa ofte været foretaget Byggearbejder paa
Bryghusets Plads. (H. M. o. K. 1, VI, 445). Vi gentager
Aarstallene: 1607—09 skal underste Afdeling være opført
som Skanse. 1616—18 sættes Taget og Gavle over, og
kort Tid efter bliver Bygningen af Kongen forordnet til
Bryghus, men alt 14 Aar efter brænder Træværket, og
1632 bygges det op igen. Tøjhusets Brand i 1647 paa
virkede ikke Bryghuset; men i 1767 galer den røde Hane
atter over Bryghuset, som efter den Tid bliver Depot for
Søetaten og 1800 for Hæren, og saaledes benyttes det
endnu.
At bestemme de staaende Mure i Forhold til gamle
Kort, Billeder og ovenangivne fastlagte Aarstal for Byg
gearbejder er en ingenlunde let Opgave, og noget helt
bombesikkert Resultat kan vanskeligt fremsættes, men
Sten og Murkonstruktioner udsiger dog en Del, som her
bør fremføres. Der er ogsaa konstruktive Lighedspunk
9 Meddelt mig af Magister Chr. Axel Jensen.
2*