27 / 795
Christian IV’s Bryghus
13
0 eller grundet Vand i Kalvebodstrand1). Dette Svovl
hus var sandsynligvis af Bindingsværk, at dømme efter
gamle samtidige Stik, og to Vindmøller stod tæ t derved
for at male Krudtet, Svovl eller andet Djævelskab. Men
der maa have været Stensætning eller Pæleværk til at
holde paa Opfyldningen om Øen eller Halvøen, hvor
Svovlhuset laa; ellers stod det hele snart under Vand,
og Krudtet blev vaadt ved første Højvande. Kan Formen
af denne Inddæmning tænkes at gaa igen i Bryghusets
mærkelige gamle Fæstningsplan? Gaar man tilbage til
Aaret 1558, faar man Oplysninger om, at Christian III
havde paabegyndt en ny Befæstning om København og
Slottet2). Kort forud — fra 1553 — havde han opført en
stor Tilbygning mod Øst paa det gamle middelalderlige
Slot3). Hercules von Oberberg var blevet kgl. Bygme
ster i 1557, og han havde udarbejdet et Forslag til Be
fæstningen, men Kongen havde desuden en sachsisk
Bygmester ved Navn Hans von Dieskau som Baadgiver
og særlig befæstningskyndig. Naturligvis kasserede den
x) H. U. Ramsing i H istoriske Meddelelser om København, 1,
III, 622.
2) G. F. Lassen: Documenter og Actstykker til K jøbenhavns B e
fæ stnings H istorie, 1855, 97— 100. Her tales i Brevet fra Christian
III til Magnus Gyldenstiærne i Aaret 1558 ogsaa om Anlægget af
en Krudtmølle — antagelig en Vandmølle. Kongen ønsker, den skal
ligge saa nær Slottet som muligt. Et Spørgsmaal er, om denne
Mølle kan have noget at gøre med det Svovlhus, Herluf Trolle la
der opføre 4 Aar efter paa Bryghusets nuværende Plads, og om
dette Svovlhus ogsaa indeholdt en Vandmølle. Svovlet kom fra
Island og var Kongens private Forretning.
3) Sandsynligvis er den Bygmester Jacob, der virker ved Chri
stian III’s Slotsarbejde (ansættes 1553 som kgl. Bygmester) ikke
Kongens Hofmaler og Altmuligmand Jacob Binck, som kan have
givet Slotstegningerne en ekstra kunstnerisk Opstrammer, f. Eks.
ved Tagformen, Karnappen til Gaarden og Gavlformerne. Binck
arbejdede ogsaa sammen med den gam le kgl. Bygmester Morten