357 / 795
Runestenene ved Rundetaarn
343
gang af Regnskaberne for de Len, som nævnes i 1652-
Listen, vilde i værste Fald give negativt Resultat, men
selv i det Tilfælde ikke være uden Værdi. En Eftersøg
ning blev derfor foretaget10 og gav heldigvis positivt Ud
bytte. Gennem Udgiftsposternes knappe Ord tegner der
sig smaa livfulde Billeder af de overstandne Vanskelig
heder, og blandt Bilagene findes nogle af Ole Worms
egenhændige Anerkendelser for rigtig Modtagelse.
Taget i den Rækkefølge, som Lenene har faaet i Konge
brevet, er Regnskabet for
S ø lv e sb o rg
det første, der næv
ner noget om Runestenene. I selve Lensregnskabet for
1651—52 opføres: „Oluf Hendriksen, Skipper af Køben
havn, til Fragt for Runestenen at føre med sin Skude fra
Sølvesborg til København efter kongelig Befaling, til Dr.
Oluf Worm at levere, betalt V
2
Rdl. 16 Sk.“, medens det
tilhørende Bilag (Nr. 4) meddeler, at „ærlig og velagt
Mand Berent Mejer, Ridefoged paa Sølvesborg Slot, har
betalt mig for en stor Sten med Runebogstaver paa, som
jeg førte til København til Dr. Oluf Vorm, baade for Fragt
og Vognleje, Penge 1 Rdl.“ Kvitteringen er underskrevet
Sølvesborg 30. Juli 1652 af Oluf Hendriksen. Det er Gum-
marp-Stenen (Nr. 358), som er blevet afsendt saa omgaa-
ende.
Slet saa glat gik det ikke med de Sten, der blev forlangt
fra
A a lh o lm
Len. Ved Regnskabet for 1652—53 findes et
særligt Læg med Ridefogedens Udgifter, og hertil hører
tre Bilag, som skildrer Genvordighederne ved Transpor
ten af Tirsted-Stenen (Nr. 216).
Det første Bilag (Nr. 8) er et Tingsvidne fra Nysted
Byting Mandag den 21. Marts 1653, da Ridefoged paa
Aalholm Slot Christian Skær ved sin fuldmægtige Tjener
Mads Jensen fik Genpart af det Vidnesbyrd, som kgl.
Majestæts Tolder Peder Johansen og Borgeren Valentin
Jostsen samme Dag havde aflagt. De var blevet opfordret
af Raadmand Christen Tuesen til at „syne og besigtige