442 / 795
4 2 8
E lse M argrete K je rrum g a ard -Jø rg en se n
senere anvendte og ofrede meget paa for at bringe dem i
formaalstjenlig Stand, var og blev, om end bedre, saa
dog alt andet end gode.1) — Hertil kom, at man den
gang ikke rigtig kendte til rationel Træning herhjemme.
Hele Træningen bestod i, at Deltagerne i Løbet hver Dag
kørte Banen rundt nogle Gange i fuld Fart. Man gjorde
heller ikke mere ud af det, da københavnske Bicycleryt-
tere engang skulde til Norge for at deltage i et Løb. Ma
skinerne, der blev kørt paa til Løbene, var de almindelige
tunge Landevejsmaskiner eller Roadstere. Saa sent som i
Foraaret 1886 ejede endnu ingen dansk Rytter en Racer -
bicycle.2)
Den 4. Oktober 1885 afholdt D. B. C. det første Mester
skabsløb. Det var planlagt som Mesterskabsløb ikke blot
for Danmark, men for hele Norden; men den eneste uden
landske Rytter, en Nordmand, der var kommet hertil for
at deltage, trak sig tilbage, da han saa Banen i Tivoli.
Vinderen, den senere Højesteretssagfører Ulf Hansen,
blev altsaa den første, der vandt Mesterskabet for Norden
i Cykelløb.3)
Men trods alle Mangler gik Løbene med Liv og Lystig
hed og var samlende Begivenheder for alle cykleinteresse-
rede. Foruden de almindelige Løb for Bicycler holdtes
des undertiden ogsaa Løb for Tric.ycler og for de saa-
kaldte „dobbelte Tricycler“ eller Tandems. De dengang
brugte Tandems var i Almindelighed ikke af samme Type
som de nuværende med de to Hjul i lige Linie efter h in
anden, men lignede de tosporede Tricycler. — Somme
Tider var der ogsaa Forhindringsløb, og en enkelt Gang
deltog en Travhest, Pyile, i et Udholdenhedsløb paa en
Mil mod seks Bicycler. Det foregik paa Traverbanen,og
!)
D. C. T.
1886.Nr. 24. S. 187
og 189. Nr. 3. S. 17. Nr. 5. S.33.
2)
D. C. T.
1885.Nr.24. 1886. Nr. 18. S. 140. Nr. 20. S. 157.
3)
D. C. T.
1885.Nr. 7. S. 52 og 56. Nr. 8. S. 60. 1886. Nr.20.
S. 158.