488 / 795
474
Flemm ing Dahl
kunstig; men den vil ved nærmere Overveielse findes gan
ske simpel og naturlig, og det er Ministeriets Overbevis
ning, at netop gjennem denne Valgmaade, der aldeles fje r
ner ethvert Majoritets-Tyranni, og giver enhver politisk
Anskuelse, der ha r vunden nogen mere betydende Tilslut
ning, Udsigt til at blive repræsenteret, vil en rolig og besin
dig Udviklingsgang og en mere almindelig Tilfredshed
med Forfatningen bedst kunne sikres
«20)
Frederik VII’s
Approbation af Valglovsudkastet faldt St.
Hans Dag 1855, og 2. Oktober s. A. stadfæstede Kongen
Forfatningsloven med tilhørende Valglov. Dermed var
Danmark paa et betydningsfuldt statsretligt Omraade ble
vet et Foregangsland.
Allerede tidligt havde
C. G. Andræ
dog k lart indset det
mislige ved det gængse Repræsentationssystem, som han i
den grundlovgivende Rigsforsamling 1848—49 i et selv
stændigt Forfatningsforslag (af 28. Marts 1849), der tilsig
tede, at
21
5
(60) af Rigsdagens 150 Medlemmer skulde væl
ges flere ad Gangen (
6
) i større Kredse — forgæves søgte
ændret. Det synes, som om Tanken om Forholdstalsvalg -
maaden allerede her er begyndt at dæmre for Andræ;21)
men selv i sin første Skizze til Fællesforfatningen 1855 er
han dog endnu ikke naaet videre end til Løsenet: »Intet
Majoritetstyranni«.22) Ogsaa Bondevenneføreren Oberst
A.
F. Tscherning
har for øvrigt en Tid været inde paa det
samme,23) og andensteds har lignende Tanker været frem
me før — i F rankrig saaledes siden 1770, i Australien 1821
og 1838—40, i Svejts 1842—46, i Amerika 1844 — men no
get afgørende statspolitisk Resultat var dog ikke blevet
naaet, og
Andræ
anede intet herom.24) Derimod ha r han —
ganske visst i saare begrænset Omfang— en Slags Forløber,
hvis Tankegang han muligvis (?) har været bekendt med,
i Dispachør
A. Wessely
(1800—75). Denne, der omvendt
maaske har mindedes Andræ’s Udtalelser 1849, stillede
nemlig under Behandlingen af den første Forretningsorden