489 / 795
Andræ og Forholdstalsvalgmaaden
475
for Landstinget i Februar 1850 uden Held et Ændringsfor
slag, som aabnede Mindretallene — organiserede i 5 »De
linger« paa
10
(af i alt 51 Landstingsmænd), der hver skul
de kunne vælge eet Medlem — en viss Adgang til Repræsen
tation ved Valg af Udvalg.25) Senere Udtalelser af
Anclræ
tyder afgjort imod, at han skulde have lært noget af Wes-
sely, saa umiddelbart »givet« finder han Tanken om Fo r
holdstallet som det matematisk korrekte og strængt retfær
dige Grundlag for ethvert Valg til en repræsentativ Forsam
ling,21’) ligesom han omvendt andensteds beredvilligt ind
rømmer, at utvivlsomt o g s a a a n d r e uafhængigt af h a m
kan være naaet til samme simple Grundtanke.27) Og van
skeligt vil man kunne nægte
Poul Anclræ
Medhold, naar
han fastslaar, at selv om Faderen mod al Sandsynlighed
skulde have kendt enkelte Forgængeres Ræsonnement, vil
de dette dog ikke kunne gøre noget Skaar i selve den »b a-
n e b r y d e n d e O r i g i n a l i t e t af hans Opfindelse«.Den
nemlig, at C. G. Andræ dels har anvendt Forholdstallet paa
et h e l t R i g e s politiske Repræsentation, ubundet af Sted
og en »forlangt« (o: i Forvejen udregnet eller udkræ
vet) Kvotient, dels har udtænkt en Fremgangsmaade, der
»hævder Valgets Charakter som fri personlig Handling« og
indskrænker Mulighederne for Stemmespild ved Indførel
sen af den s u b s i d i æ r e Stemme.28)
For C. G.
Anclræ
var den i Valgloven af 2. Oktober 1855
foreskrevne Fremgangsmaade dog egentlig kun en Nød
hjælp, en brugbar Udvej af de Vanskeligheder, Problemer
ne Valg og Valgkredsinddeling i Praksis hilder Lovkonci-
pisten i. Den dybere Mening med »de t f r i e Va l g« , som
han selv yndede at kalde Forholdstalsvalgmaaden,29) var
utvivlsomt, at en Valglov, med Forholdstallet som Grund
lag og Opgivelse af enhver vilkaarlig Valgkredsinddeling,
burde indrømme Vælgerne Ret til at forene sig over hele
Riget om Dannelsen af »frie« (o: personlige, ikke lo
kalt bestemte) Valgkredse, der, lovmæssigt fikserede, hver
31