Andræ og Forholdstalsvalgmaaden
481
fatters Skøn et Bevis for, at
Thomas Wright Hill’s —
i No
terne omtalte, af Poul Andræ endnu 1926 ukendte — Frem-
gangsmaade ikke er brugbar, hvor Talen er om et større
Vælgerkorps. I modsat Fald vilde hans Søn Rowland Hili
utvivlsomt have indført den i sin Kommunallov!
Det centrale i
Poul Andræ’s
Bøger møder os i hans Skil
dring af Faderens Førsteret som Opfinder af Forholdstals
valgmaaden i Relation til den engelske Sagfører og politi
ske Forfatter
Thomas Hare
(1803—91), der er blevet ver
densberømt som Ophavsmand til det engelske proportio
nale System. Forfatteren griber her fast om Nælden, idet
han udkaster det brændende Spørgsmaal, om Hare, hvis
gradvis ændrede Forslag til en Valgmaade ved Forholdstal,
der fremsattes 1857—65,4t>) er saa at sige identisk med An-
dræ’s, har kendt dennesValglov af 2. Oktober 1855 eller ej.
Poul Andræ
afvejer omhyggeligt alle foreliggende Kendsgær-
ninger — Forslagenes ubestridelige Ensartethed,47) Hare’s
Beherskelse af det tyske Sprog, paa hvilket Loven o g s a a
forelaa, C.
G. Andræ*s
indbyrdes ganske modstridende Ud
talelser om Hare’s bona fides og Hare’s halvt nonchalante,
halvt skinsyge Kortfattethed i den sent fremkomne Omtale
af Andræ’s System — og naaer omsider til det Resultat, at
Hare
i k k e har kendt den danske Valglov, i øvrigt heller
ikke Kommunalloven fra Adelaide. Forfatterens Argumen
tation forekommer mig langtfra uangribelig, hvad jeg tid
ligere andensteds udførligt har søgt at paavise;48) men paa
den anden Side tør det vel ikke pure nægtes, at forskellige
Personligheder uafhængigt af hinanden kan naa til samme
Tankegang, om end maaske vanskeligt i næsten alle En
keltheder. Ikke heller
Andræ
staar jo ene i sin Fastslaaen
af Forholdstallet som Valggrundlag, og den eneste Forgæn
ger, han 1855 muligvis (?) har kendt noget til, er, som
ovenfor (S. 474 f.) nævnt,
Wessely.19)
Det være, som det være vil! To Ting staar i hvert Fald
uimodsigeligt fast. Dels, at
Andræ
ikke blot paa Papiret




