HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

Andræ og Forholdstalsvalgmaaden

477

s y n l i g h e d s b e r e g n i n g e n s astronomiske Tal i Mar

ken imod Modstandernes sindrigt konstruerede Papirseks

empler, i hvilke en af Pointerne stedse er den urimelige,

at flere af Kandidaterne er fælles for de hinanden skarpt

bekæmpende Lister.35)

I øvrigt har

Anclræ

under de hyppige og forbitrede An

greb paa Forholdstalsvalgmaaden — først og fremmest fra

»det menigmandige-bondevenlige Parti«, hvis politiske

Overmagt knækkedes ved deAndræ’ske Love af 2. Oktober

1855!'’) — gentagende i Rigsraad og Rigsdag fundet Lej

lighed til at begrunde og forsvare sin Metode (1856, 1863,

1865—67, 1880—81), hvilket han har gjort med endnu

større Dygtighed og tilmed mindre udførligt end Hare. Selv

betragtede Andræ dog ingenlunde sin Opfindelse — mindst

af alt saaledes som den havde fundet Udtryk i Rigsraads-

valgloven — som et ufejlbarligt Lægemiddel, der ævnede

at raade Bod paa alle det politiske Livs Brøst. For ham laa

Forholdstalsvalgmaadens Betydning og Værd især paa to

Omraader. Dels værnede den M i n d r e t a l l e n e s — bl.

a. Bybefolkningens — R e t t i l R e p r æ s e n t a t i o n og

f r i M e n i n g s t i l k e n d e g i v e l s e , dels fremmede den

I n t e r e s s e n f o r V a l g e n e og førte derigennem til en

s t æ r k t ø g e t D e l t a g e l s e i disse. Men ligesom Andræ

med Vægt og Virkning vilde kunne fralægge sig de Ankla

ger, der nu om Dage med tvivlsom Ret rejses imod selve

Princippet paa Grund af de foregivne Resultater af Meto

den: Partisplittelse og »Minoritetstyranni«,37) saaledes har

han med sædvanligt Klarsyn allerede tidligt haft Blikket

aabent for mulige M i s b r u g af Valgmaaden. I første Li

nie, naar den indskrænkes til alt for smaa Kredse og knyt

tes sammen med de af ham saa haardt dadlede indirekte

Valg paa enkelte i Forvejen fastsatte Tider og Afstemnings

steder. Saaledes har allerede Andræ i Vrede stemplet den i

vor Tid gængse » S t r æ k n i n g a f S t e m m e r n e « 38) som

»kunstig«, »unaturlig« og »farlig«. Han har følgelig flere