482
Flemm ing Dahl
havde udkastet sin Forholdstalsvalgmaade, men endogsåa
ført denne ud i Livet ved Valgloven af 2. Oktober 1855, hele
to Aar førend
Hare
fremsatte sin første endnu ufuldkomne
Teori. Dels, at Æren — ikke for litterært at have begrun
det Metoden, thi den maa bægge enes om! — men for i de
videst mulige Kredse med Varme at have agiteret og pro
pageret for Systemets Udbredelse og Sejr, absolut maa
tilskrives
Hare,
hvorimod
Andræ
i Almindelighed i aristo
kratisk Tilbagetrukkenhed syslede med »des problèmes de
haute géodésie«50) og kun undtagelsesvis med Ord eller Pen
kæmpede for sin Valgmaade. Følgelig er den Andræ’ske
Metode i en stor Del af Verden, først og fremmest i de en
gelsktalende Lande, blevet døbt mled Hare’s Navn, hvilket
altsaa kun meget uegentligt vil kunne kaldes rigtigt eller
retfærdigt.
Dette har for Resten allerede
Stuart Mili,
der — af Ver
densbetydning baade som Filosof, Socialøkonom og poli
tisk Teoretiker — selv som den første slog til Lyd for
Hare’s fortjenstfulde Virke, med Rette indset og i Overens
stemmelse hermed omdøbt Metoden efter bægge Ophavs-
mænd.51) Mili havde 1864 lært det danske System at kende
gennem en — til 1. Juli 1863 antedateret — Indberetning,
som den daværende engelske Legationssekretær i Køben
havn Mr.
Robert Lytton
— senere Vicekonge i Indien »Earl
of Lytton and Viscount Knebworth« (1831—91) — i Juli
1863 (gennem Gesandten Sir
Augustus Paget)
afgav til det
engelske Udenrigsministerium. Saa stor Opsigt vakte denne
Rapport i England, at den i det følgende Aar blev offentlig
gjort efter Ordre af House of Gommons, ligesom den bl. a.
blev a ftryk t i »Daily News« 30.—31. August 1864.52)
I denne Beretning redegør den engelske Diplomat og Dig
ter alt i alt med megen Dygtighed — ogsaa stilistisk, idet
f. Eks. Andræ dramatisk indføres talende53) 1— for »le sy
stème Andrae«. Enkelte Misforstaaelser er desværre gaaet
i Arv til senere Forfattere, som kun paa anden eller tredje




