Previous Page  496 / 795 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 496 / 795 Next Page
Page Background

482

Flemm ing Dahl

havde udkastet sin Forholdstalsvalgmaade, men endogsåa

ført denne ud i Livet ved Valgloven af 2. Oktober 1855, hele

to Aar førend

Hare

fremsatte sin første endnu ufuldkomne

Teori. Dels, at Æren — ikke for litterært at have begrun­

det Metoden, thi den maa bægge enes om! — men for i de

videst mulige Kredse med Varme at have agiteret og pro­

pageret for Systemets Udbredelse og Sejr, absolut maa

tilskrives

Hare,

hvorimod

Andræ

i Almindelighed i aristo­

kratisk Tilbagetrukkenhed syslede med »des problèmes de

haute géodésie«50) og kun undtagelsesvis med Ord eller Pen

kæmpede for sin Valgmaade. Følgelig er den Andræ’ske

Metode i en stor Del af Verden, først og fremmest i de en­

gelsktalende Lande, blevet døbt mled Hare’s Navn, hvilket

altsaa kun meget uegentligt vil kunne kaldes rigtigt eller

retfærdigt.

Dette har for Resten allerede

Stuart Mili,

der — af Ver­

densbetydning baade som Filosof, Socialøkonom og poli­

tisk Teoretiker — selv som den første slog til Lyd for

Hare’s fortjenstfulde Virke, med Rette indset og i Overens­

stemmelse hermed omdøbt Metoden efter bægge Ophavs-

mænd.51) Mili havde 1864 lært det danske System at kende

gennem en — til 1. Juli 1863 antedateret — Indberetning,

som den daværende engelske Legationssekretær i Køben­

havn Mr.

Robert Lytton

— senere Vicekonge i Indien »Earl

of Lytton and Viscount Knebworth« (1831—91) — i Juli

1863 (gennem Gesandten Sir

Augustus Paget)

afgav til det

engelske Udenrigsministerium. Saa stor Opsigt vakte denne

Rapport i England, at den i det følgende Aar blev offentlig­

gjort efter Ordre af House of Gommons, ligesom den bl. a.

blev a ftryk t i »Daily News« 30.—31. August 1864.52)

I denne Beretning redegør den engelske Diplomat og Dig­

ter alt i alt med megen Dygtighed — ogsaa stilistisk, idet

f. Eks. Andræ dramatisk indføres talende53) 1— for »le sy­

stème Andrae«. Enkelte Misforstaaelser er desværre gaaet

i Arv til senere Forfattere, som kun paa anden eller tredje