HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

Andræ og Forholdstalsvalgmaaden

483

Haand har kendt den danske Forholdstalsvalgmaade. Æren

for at have henledt den store Verdens Opmærksomhed paa

»la loi Danoise« tilkommer da

Lytton,

medens den danske

Retslærde og Politiker

A. F. Krieger

(1817—93) har For

tjenesten af i selve Danmark at have set Metoden i euro

pæisk Sammenhæng og fastslaaet dens internationale Be

tydning i sin — under Pseudonymet »O—s.« udgivne —

lærerige, varme og velskrevne Afhandling: »Rigsraads-Valg

loven og John Stuart Miil« i »Dansk Maanedsskrift« 1863,

I, S. 97— 122.

Idet vi hermed forlader

Poul Anclræ’s

saavel saare in

struktive som højst interessante Mindeskrifter, i hvilke

sønlig Pietet ikke har forvansket, men kun uddybet Forfat

terens videnskabelige Stræben, vil vi til Slut opstille det

Spørgsmaal: H v a d b e t y d e r d e n A n d r æ’s k e F o r

h o l d s t a l s v a l g m a a d e f o r N u t i d e n s p o l i t i s k e

Li v ? Forfatteren af nærværende Artikel vil herpaa svare

følgende:

Forudsat, at man, selv om man ikke længere er fuldt ud

enig i

Mircibeciu’s

Idealkrav, at Repræsentationen skal for

holde sig til Folket som et Landkort til det Land, det fore

stiller,54) dog slutter sig til

Ernst Cahn’s

Fordring, at de for

Nationen »bedeutsamerenStrömungen« skal finde deres be

rettigede Udtryk i Parlamentet55) — en Tankegang, Andræ

selv kunde have tiltraadt56) —, vil man kun med Vanske

lighed kunne komme uden om

C. G. Andræ’s

Livsgerning.

Der maa imidlertid her skelnes skarpt imellem den store

danske Statsmands ideale Teori om det — af alle snæ

rende Baand uhæmmede — » f r i e Va l g« , som snarere er

en »Forening imellem Medkæmpere« end »en Kamp imel

lem Modstandere«,57) og det ydre Udtryk, det, delvis imod

Andræ’s egen Protest, fandt i den danske Forholdstalsvalg

maade i Rigsraadsvalgloven af 2. Oktober 1855. Men da det

Andræ’ske Ideal, om hvilket man vel teoretisk maaske nok

vilde kunne enes, i Praksis dog nærmest maa betragtes som