527 / 795
Østerbros Allé — som den var engang
513
H jørnegrunden No. 7 i 1895, og Villa-Hjørnegrunden No.
8 i 1902. Køberne af de Rist’ske Grunde paa begge Sider af
Skjoldsgade solgte sukcessive efter 1890 de Arealer til Be
byggelse, som nu danner den østre Side af Visbygade.
Da den milde og elskelige F ru Holmblad laa paa sit sid
ste, kom det over hendes Læber i Feber: »Hvorfor triller de
med alle de Tønder« ? Kunde hun se, hvad vi andre først
siden fik at se?
EPILOG.
Hvor er Du henne, mit Barndoms vidunderlige Rige, som
strakte sig fra Borgerdydskolen til Sølvtorvet, fra Østre An
læg til Farimagsgade? Hvor den sødt duftende Hvidtjørn
ødslede sine Blomster, og Skarntydeskoven indbød til u n g
dommeligt Indhug! Flvor Opsigt og Kontrol var ukendte
Begreber, medens »Skjoldsgarden« forsvarede sig mod
fremmede Drengebander, som vovede sig ind paa dens Ter
ritorium! Hvor kun løsgaaende Heste var Vidner til vor
Færd, vor Jagt paa Spurvene med Slangebøsse og Drager-
nes Flugt mod den klare Himmel!
Glaciset — hvad forstod vi derved? — Intet, for os var
det kun et Eventyrland, som havde det mærkelige Navn.
Tæt bag Borgerdydskolen førte en Slags Vej til højre hen
imod det Sted, hvor Skjoldgades Forlængelse og dens Vil
laer nu ligger. Vejen blev i Regnvejr fo rvand let til en dyb
Sø, hvo r Skibene kunde k rydse med Vind i Sejlene, men i
tørt Vejr knustes dens Ler til Mel, som sattes til Vejrs i sto
re Skyer. Her var nemlig til Tider en voldsom Trafik. F lytte
firmaet Brødrene Nielsen, som havde Forretning p aa Kon
gens Nytorv, magasinerede paa dette Sted en Hær af Omni
busser. De stod p aa den om fangsrige P lads ordnet i Rækker
og Geledder, høje, lysegule Kasser, som lod sig trække af to
almindelige Heste, ikke som Nutidens Huse, der skal have
tre eller fire spændt for. Og saa var der de dejlige »Sofa
vogne«. Man tænke sig to lange, røde P lyds Sofaer