514
Lorentz Bie
med Ryggen mod hinanden, med Soltag over, sat paa fire
H jul og Kusken foran. Af disse, saavel som af lukkede, med
Plads til Konduktør bagpaa, ejede F irm aet adskillige, men
det meste a f deres Tid tilb ragte de p aa P ladsen, hvor de var
en Himmerigsglæde for Drengene. At kende Kuskene og faa
Lov til paa Trav- og Galopdage at køre med ind til Kongens
Nytorv, hvo r deres no rm ale T u r begyndte ud fo r Magasin
du Nord, var en Preference, som gav Anseelse.
Mit B arndom sh jem var i Skjoldsgade No. 3. F ra Altanen
paa dettes Tag iagttog jeg som 5 Aars P u rk sammen med
alle Husets tavse Beboere Christiansborg Slots Brand. F lam
mehavet og den røde Himmel glemmes ikke. Paa Trapperne
i dette og de faa andre Nabohuse havde vi ofte Besøg af en
Artillerist, som ringede paa og forkyndte: »De m aa lukke
Vinduerne op, der skydes idag Kl. 10«. Saa dundrede de
nærliggende Kanoner, og det var paa egen Risiko, hvis en
Rude sprang. Jeg husker min Bedstefars Begravelse, da
Ridestien var fyldt med Infanteri, som med Geværerne i
Skraastilling skød Æressalver ind over Ivirkegaarden, m e
dens Artilleriet havde taget Opstilling p aa Kristianiagades
G rund og buldrede løs h erfra.
Mine Søstre gik i F røknerne Rists Pogeskole, 4 å 5 Elever
i det hele nød her deres ABC i Fo rbindelse m ed en fam iliæ r
Behandling. Skønt de to Søstre højst kan have været m id
aldrende, gjorde de, klædt efter Datidens Skik og med F r i
sure, som i Net hang ned ad Nakken, p aa Børn et ældgam
melt Ind tiyk . Clara Rist var uhyre lille af Vækst, næsten
dværgagtig, hverken hende eller Søsteren saa m an spadsere
i den store Have. Denne gjorde egentlig mere Ind tryk af
Skov, tæ t p akk e t som den var med store Træer. Holmblads
Have derimod gjorde med sin store Plæne Syd for Huset et
lang t venligere Ind tryk , og her fæ rdedes F am ilien oftere.
Ligesaa var Gaardspladsen langt lysere. Her var Indgangen
til Huset med en af alle Farver Glas sammensat Rude, som
kastede et muntert Skær ind p aa Trappegangen, hvor man




