544 / 795
530
Hans Knudsen
retter han Levett Hanson om, at han samme Aften vil p ræ
sentere h am fo r den svenske Konge. Om denne P ræ sen ta
tion findes en Beretning af en John Brown i han s Bog »The
Northern Courts«,1) og selv om Forfatteren i andre Hense
ender afslører sig som en løs S ladderhank , kan h an s Skil
dring af den vandrende Ridder ikke være lutter Digt, men
den er dog præget af Velvillie, mens Thornton fremstilles
som en meget ynkelig Figur.
Russernes Angreb paa F inland var da den store Trusel,
og den sjældent videre m un tre Konge var den Dag særlig
melankolsk, »og der var til visse intet ved Mr. Thorntons
Person eller Optræden, som kunde hæve hans synkende H u
mør. Han stod foran den melankolske Konge mere modløs
maaske, end da han underkastede sig sin første Examen i
Cambridge, før han fik en Grad. Hans Skikkelse og Hold
ning manglede i lige Grad Lethed og Elegance. Hans skæl
vende Tale og sorrigfulde Ansigt forraadte en rfedslaaet og
forvirret Mand, og han frem førte en mager Tale paa meget
slet F ran sk i den værst mulige Form. Kongen syntes for fra
værende til a t lægge Mærke til Halvdelen af, hvad han sag
de; og Grevinde L. erklærede, at hvis en fremm ed havde set
ham et andet Sted, kunde han have formodet, at det var en
Tjener, udstyret i sin Herres Galadragt, der morede sig med
at efterligne en Hofmands Mine.
Ikke forholdt det sig saaledes med den Herre, han førte
hen til Tronen, det var den tykke, m untre Ridder Sir Levett
Ilanson. Han var klædt i selv samme Dragt, i hvilken han
30 Aar før i Tiden var blevet præsenteret for den forrige
Hertug af Modena som Kammerherre ved dette lille, men po-
lerte Hof. Selvfølgelig var blot i Tidens Løb dette engang saa
straalende Skrud blevet meget medtaget. Bundfarven var
blaa, B roderiet Sølv, Kniplingerne meget smudsige, men dog
kunde enhver se, at Klædningen var syet efter Maal, thi i
x) Nævnte Værk II. S. 322— 26.