545 / 795
St. Joachims Ridderen Sir Levett Hanson
531
H ertugdømm et Modena var der sandsynligvis ingen anden,
som kunde have baaret den. Hans Ansigtstræk var meget
smaa, Ansigtet rundt, Teinten meget frisk, Haaret let rødt,
men hans smaa Træk var begravet i en Masse tilgroet Kød,
og han var blevet saa uhyre tyk, at han lagt paa Ryggen
vilde have kastet en ligesaa lang Skygge, som n aa r han stod
op; men selv
0111
hans Skikkelse var svær og lidet kavaler
mæssig, saa var hans Holdning en Adelsmands, hans Opfør
sel beleven og hans Mine indtagende. I Henseende til Læ r
dom, Smag og Humør havde han faa jævninge, og maaske
var der i hele Eu ropa ingen, som bedre forstod den behørige
Bestridelse a f de vigtige Pligter, som kaldes Bordets Honnør.
Det var dog ikke hans overordentlige Tykkelse, ej heller
Guldnøglen i Knaphullet eller Baandet og Storkorsordenen,
baaret om Halsen, som tiltrak hvert et Øje, men hans P a
ryk, som til visse var unique. Den var af Form , hvis man
kan tale
0111
Form , som en Grødgryde, dens Farve, hvis
den nogen Sinde havde været ensfarvet, havde undergaaet
en Mangfoldighed af Fo rand ringer, og der kunde findes e n
hver Afskygning mellem Gulerod og Skarlagen. Plaaret syn
tes snarere at ligne det, der gror paa Ivøer, end hvad der
høstes paa Menneskehoveder. Det var en Halvkugle, alt
Haar af samme Længde, og den kunde ikke siges at have
hverken For- eller Bagdel, og den muntre Ridder plejede at
sige, at h an kunde klæde sig selv paa i Mørke, saa vidt hans
P a ry k angik, uden F a re fo r at sætte den galt.
Da Mr. Thornton, førende sin m untre Landsmand, næ r
mede sig Tronen, syntes den fraværende Konge at vaagne
som af en Drøm og øjeblikkelig at blive fattet og opmærk
som. Hvert Øje var rettet mod de to Englændere og Sir
Levetts ubeskrivelige Paryk«.
Det beskrives videre, hvorledes den latterm ilde H ertug
inde af Sødermanland og Hoffets Damer havde meget ondt
ved at beherske sig, men Kongen forstod ikke Spøg. »En
større Kontrast i menneskelig Skikkelse, end den, der frem-