674 / 795
660
Knud Kinzi
Efter at Lavet havde gjort Honnør for det njæ Herberg,
blev en dansk og en tysk Prædiken holdt fra en P ræ
dikestol, som var blevet oprejst uden for Herberget.
Førend Herberget kunde anses for retteligt indviet,
maatte man først drikke paa de kongelige Personers,
de høje Raads, Øvrighedens, Borgerskabets, Krigsmag
tens (til Lands og til Vands) og Lavets Velgaaende. Men
da det var overstaaet, kunde man med god Samvittighed
ophænge Lavsskiltet og Fanehovedet med Amtsfanen
»stedse med Trompeters og Paukkers Lyd, Pocalers
Klang og Canoners Løsning saluteret.«
Glade og fornøjede marcherede Svendene og deres
Gæster nu ind i Herberget, hilste af 27 Skud fra begge
de tidligere nævnte Steder. Mestrene og de talrige ind
budte gik til Bords i en »dertil vel serveret Sal« og Sven
dene i en »dito Stue«. Her erindredes de ovenfor omtalte
Skaaler atter med Paukers, Trompeters og Kanoners
Lyd, hvorefter man dansede »i al Fornøjelighed« til den
næste Morgen. Saa gik Gæsterne hjem; men nye Gæster
kom, og Svendene »celebrerede samme Højtidelighed udi
trende, efter hinanden følgende Dage«. Hver Gang der
kom nye Gæster, blev disse »beæret med de meldte Ora
tioner af alle 3 Sorter.«
Hele Stadsen kostede 553 Rdl. 1 Mk. IIV
2
Sk., og
Svendelavet maatte i den Anledning paalægg'e hvert af
Medlemmerne en »Ekstraskat« paa 2 Rdl. og optage
Laan paa i alt 360 Rdl.1)
1810 holder Svendene atter deres Kvartalssamlinger i
Oldermandens Hus.2) Men 1826 faar Niels Serup, tid
ligere Krofader for Skomagersvendene3), Lov at holde
Herberg for Maler-, Rebslager- og Filthattemagersven-
dene.4)
-1) Sv. Prot.
2) ibid.
3) 2. S. 1624/ 1823.
4) 2. S. 2870/ 1826.