3
Ejendomme. Saaledes ejede Raadmand Willum Fuyren,
der var Onkel til Griffenfeld, nuværende Nr. 43 i Grønne
gade, hvilken Ejendom sammen med Naboejendommene
Nr. 39 og 41 senere overgik til hans Svigersøn, Klæde
kræmmer og Raadmand Klaus Iversen. I den forreste
Del af Gaden laa indtil for ca. 20 Aar siden en snæver
Gyde med lutter Smaahuse; det var den saakaldte Didrik
Badskærsgang, som af Beboerne altid kaldtes for Didrik
Bassensgang. Denne Gyde var opført og ejedes i sin
Tid af den vidtberejste Købmand og Raadmand Didrik
Johansen Badskjær, som døde 1642. Den gik fra Grønne
gade mellem daværende Nr. 3 og 5 til Regnegade mel
lem Nr. 4 og 6, og Husene her var indtil Nedrivningen
lidet komfortabelt indrettede med meget lavtloftede Væ
relser, for det meste med Vasken anbragt paa Trappe
gangen, saafremt den da ikke var anbragt paa Muren
udenfor Trappevinduet, hvilket endnu er Tilfældet ad
skillige Steder i den gamle By, bl. a. i den Spendrupske
Ejendom i Vingaardsstræde. Udover en lille Rullekæl
der og en Kælder til Brug for Skorstensfejernes Reme
dier fandtes her ingen Butikker, thi alle Stuelejligheder
og Kældere var for det meste beboede af de lavest
staaende „uartige Damer“, der her bag mystiske grønne
Jalousier sad og ventede, om en eller anden Mands
person skulde forvilde sig hen i Gaden. I Jalousierne
var der som Regel stukket Lampepudsere, og med disse
bearbejdede Damerne saa Vindusruderne, saasnart Da
merne fik Færten af, at en „anløben“ Sømand var i Far
vandet. Der lød da en formelig Kanonade eller maaske
rettere Mitrailløse-Ild paa Vindusruderne, efterhaanden
som den „anløbne" sejlede gennem Gyden, fra alle de
arbejdende Lampepudsere. Skønne at skue var disse Udy
dens Præstinder sandelig ikke, og en af de mest kendte
af disse var for et halvt Aarhundrede siden „Jyde-Stine“,
som hendes „Nom de guerre“ lød, thi hun var en lille,
hæslig, flejnskaldet Kvindeskikkelse med en stærkt flad
trykket Næse, der var saa fladtrykt, at det saa ud, som
1*