14 / 121
4
om den havde faaet en forsvarlig „Begmand", efter
hvilken den da ikke havde rettet sig ud igen.
I det nu nedrevne Grønnegade Nr. 1 boede i sin
Tid Boghandler Rubin, Fader til Nationalbankdirektør
Marcus Rubin, som er født i denne Ejendom, der eje
des af den alménkendte Spækhøker og Grossist P. Jen
sen, hvis Initialer var anbragt paa Ejendommens Vejr
fløj. I sine ledige Stunder yndede Jensen med sit alt
andet end propre Forklæde om Livet og sin gamle
fedtede Kasket paa Hovedet at staa i Nedgangen til sin
Høkerkælder og slaa en Passiar af med de Omboende.
En af Jensens Sønner var Portrætmaleren, Professor
Chr. Jensen, som i Krigen 1864 havde mistet det ene
Ben. Paa Førstesalen boede en meget lille Mand med
et stort, krøllet, hvidt Haar; hans Overkrop var svært
bygget, men hans Ben ualmindelig lave, saa han lig
nede en overskaaret Kæmpe. Det var Lottorikollektør
Kjærulff, almindelig kaldet „Lottorijøden“, endskøndt
han i Virkeligheden ikke var Jøde, men derimod talte
med udpræget jødisk Gutturaltone. Saaledes udtalte han,
naar man fornyede Lottorisedler hos ham, Tallet 2 Kro
ner 60 som Taa Kraaner aa Treschj. Hans mest kendte
bøn var Komponisten og Journalisten Charles Kjerulf,
der stavede sit Navn anderledes end Faderen, og som i
sine Erindringer „Grøn Ungdom" har fortalt overordent
lig fornøjelig om sit Barndomsliv i den gamle Gade.
En anden af Sønnerne, Frederik, var ansat paa Assi-
stenshuset, og han var ligesom Faderen en lille, svært
bygget Skikkelse med et Par fænomenalt lave Ben. I
Kvarteret kaldtes han kun for „Kollektør-Frederik".
I Nr. 3 lagdes Grunden til det senere saa landskendte
Skrædderfirma Joh. Bigler & Søn, i det det var i den Ejen
doms lille lave Kælder, at Stifteren, Hosekræmmer Johan
Bigler med de store Bakkenbarder begyndte en beskeden
Hosekræmmerforretning, som i Aarenes Løb blev til den
store Forretning, den nu er. I samme Ejendom, det da
værende Nr. 222, var det, at Thehandler, senere Agent,
Udgiver af Vejviseren, Stifter af Gratistskolen m. m., Hans