20 / 121
10
medens en tæt Tobakstaage blandet med den liflige
Duft af de dampende Romtoddyer (Whisky og Soda,
kaldet paa „Grønnegadedansk" Sjus, kendtes ikke da)
lagde sig over Trappen. Kom der saa andre af Husets
Beboere, som skulde passere Trappegangen, blev disse
af den gæstfrie Vært trakteret med en Romtoddy, inden
de fik Lov at passere hans Trappegangsgæster. Det var
idylliske Tider.
En lille gammeldags Boglade laa i Stuebutikken til
Nr. 22, hvor Boghandler P. T. Schovelin, Farfader til
Landstingsmand, Kontorchef Jul. Schovelin, boede, og i
dennes Vinduer hang bl. a. versificerede trykte Frier
breve, som unge, forelskede Mennesker kunde købe,
naar de for den elskede Genstand vilde udtrykke sig
paa Vers og ikke selv evnede at kunne rime andet end
„Dør“ paa „Smør“. Man kunde dog jævnlig se mere
økonomisk anlagte Ungersvende staa udenfor Bogladen
og afskrive de ophængte Vers, thi saa var de 2 Sk.
sparet. Admiralinde Henriette Wulff fortæller i „Breve
til H. C. Andersen", at dennes første Arbejde, Tragedien
„Alfsol“ udkom hos Boghandler Schovelin i Grønnegade.
I Nr. 24 boede Bogbinder Schwartz, hvis Datter var
„Casinos" populære og forgudede Primadonna, Thora
Schwartz. Naar Carl Muusmann i „Firsernes glade
København" meddeler, at hun var Datter af Kunstdrejer
Schwartz i Sværtegade, er dette urigtigt. Thora Schwartz
var saa populær, at da en entreprenant Tobakshandler
Jespersen i Grønnegade i Slutningen af 70-erne lod
fremstille Pibehoveder i brændt Ler, forestillende be
kendte Personligheder, var ogsaa Thora Schwartz’ glade,
smilende Aasyn udformet i et af disse Pibehoveder.
Hun blev senere gift med Carl Nielsen (Søn af Fransk
bager Nielsen paa Hj. af Antonistræde og Pilestræde),
der i nogle Aar var Direktør for „Casino"-Teater. Hen
des Navn var i sin Tid paa alles Læber, alle forgudede
hende, alle beundrede hende og alle holdt af hende som
den personificerede Københavnerinde, hun var, og da
der i 1879 kom en Kurre paa Traaden mellem hende