Previous Page  25 / 121 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 25 / 121 Next Page
Page Background

15

Efter endt Barbering blev man ved Haandkraft skyllet

af med koldt Vand, og Rafraichisseurs med Sprit etc.

kendtes ikke. Det var noget splinternyt, da man ved

Klipninger indførte den store, uhygieiniske Rullebørste

med 2 Haandtag, hvormed man rullede Børsten rundt paa

den arme Delinkvents Hoved. Billigt var det at blive

barberet, saavidt jeg erindrer 4 Sk., men til den Pris

fik man paa en bekendt Barberstue i Aabenraa oven-

ikøbet en Cigar i Tilgift. Bladhold var der ikke noget

videre af paa disse Stuer; kom det højt, var der „Fol­

kets Nisse" (som aldrig kom i de private Hjem) og

„Adresseavisen"; „Nissen" var dog den morsomste af

disse Blade. Foruden Barbering og Klipning befattede

Barbererne sig ogsaa med Aareladning (thi man mente

da, at Blodaftapning en Gang imellem var uhyre sundt),

Paasætning af Blodkopper og de modbydelige Igler, lige­

som Datidens Barberere ogsa^ havde Forpligtelse til at

forbinde lettere Tilskadekomne. Der fortælles, uden at

jeg dog tør garantere for Sandheden, at der en Gang

fandtes en københavnsk Ejendom, i hvis Stuebutik der

boede en Barber, som skiltede med „Her aarelades og

sættes Blodkopper", medens man i samme Ejendoms

Kælder saa et Skilt med „Udsalg af varme Blodpølser".

Velbekomme! Gadelivet var meget levende, og Sælge-

konerne var der en Mængde af, navnlig Koner med

Trækkevogne,, hvorpaa der stod Kasser med røgede

Sild. Som oftest havde de fast Stade udenfor bestemte

Ejendomme, og her foregik der livlig Forretning til sent

ud paa Aftenen, ligesom Butikkerne var meget længe

aabne. Man maa jo huske paa, at den Gang kunde

de Handlende selv bestemme, hvad Tid de vilde lukke,

hvad de ogsaa benyttede sig af i fuldt Maal. Om Søn­

dagen skulde saaledes alle Butikker lukke Kl. 9 om

Morgenen, men der dreves dog alligevel Smughandel ad

Bagdøren efter denne Tid. Kl. 4 lukkedes der atter op,

og da gik Handelen livligt til ud paa Aftenen. Frihed

var der selvfølgelig ikke meget af, hverken for Princi­

pal eller Personale, men der var ingen, der knurrede,