24 / 121
14
værende „Kisten" traf sammen med Forfatteren til „De
sønderjyske Piger“ , Holger Drachmann, hvem han med
Stolthed fortalte om sit Forfatterskab til disse Reklame
vers. Drachmann var dog alt andet end glad over Carl-
sons Forvrængning af hans patriotiske Vers og lod denne
det meget tydelig mærke. Man forstod, som man ser,
udmærket godt at reklamere til Trods for, at der den
Gang ingen Sylvester Hvid var.
Tæt ved denne Høkerkælder laa der en Beværtnings-
kælder, som indehavedes i 50-erne af en Spisevært,
der i Folkemunde kaldtes for „Bøf-Jensen“. Han var
en stor, svær og kraftig Mand3 som man ikke kunde
undlade at lægge Mærke til paa Grund af hans ene-
staaende mærkelige Næse, der var flerdelt, tæt besat
med smaa „Gevæxter". Hans Beværtning var altid
meget stærkt besøgt, thi man kunde hos ham faa en
stor Hestebøf for 8 Sk. samt 01 og Snaps for 3 Sk.,
altsaa tilsammen for 11 Sk.! Det var sandelig billige
Tider den Gang.
Der var noget vist provinsielt i sin Tid udbredt over
Grønnegade; alle kendte hinanden, man vidste Besked
om alt, hvad der foregik rundt omkring i alle Husene,
og man giftede sig ind i de samme Familier, der havde
til Huse i Kvarteret. Det var ligesom om Grønnegade
var en By i selve Byen, og der var saa provinsielt, at
man ofte ved Aftenstide kunde se Pater Familias van
dre ned ad Gaden med et Par grønne broderede „Pam-
pusser" paa Fødderne og en lang Tobakspibe i Munden
for at gaa til Barberen, der hed Schibler, og som boede
i Nr. 12. Man maa nu ikke tænke sig, at dennes Bar-
berstue saa ud som de moderne Stuer med de lange
Marmordiske med Springvand, Gasapparat, elektrisk Haar-
tøringsapparat m. m. Nej, intet af alt dette fandtes;
skulde man i sin Tid barberes, satte man sig i den
store skraatstillede Stol, fik et sort Klæde bundet om
Halsen, derover en ikke altid snehvid Serviet og et
Porcellænsbækken med Sæbe og varmt Vand stukket
under Hagen, hvorefter Barberingen tog sin Begyndelse.