27 / 121
17
Plade der var et Hul, hvorigennem Pengene strøges
ned i Skuffen, under Disken laa de varme 8 Punds
Rugbrød, medens Hveder og Boller laa paa Jærnplader,
og det øvrige Brød i store Kurve. Bag Disken stod
Oldenstedt selv i hvid Bagermundering med opsmøgede
Ærmer og expederede, naar han da ikke var beskæftiget
i Bageriet, og det var ham, der modtog de Svinestege og
Gaasestege, som Folk kom bærende med paa den store
„Bradepande", naar de ikke selv kunde stege dem i
Hjemmet. Som Bevis for Modtagelsen fik man da af
Bageren et gammelt Spillekort, hvorpaa der paa Forsiden
var skrevet et Nummer, medens der paa Bagsiden var
anbragt Bagerens Laksegl.
Konditoren, der hed Schneider, boede i Nr. 30, og i
hans Vinduer prangede et Par mægtige Taarne, lavet af
Sukker; de var meget kunstfærdige at se til med de
tynde Sukkertraade, som agerede Taarnvinduer. En skøn
Dag var der dog kommet noget Nyt i Konditorens
Vindu: man saa nogle Smaaflasker fyldt med rød Saft,
og paa Flaskehalsene var der paabundet nogle smaa
Papirspakker af den Form, som de Pulvere, man købte
paa Apotekerne, havde. Det viste sig, at det var Him-
bærsaft, der var i Flaskerne, og i Pakkerne var der
Natron og Vinsyre. Naar man saa blandede noget af
disse 3 Ingredienser i et Glas med Vand, havde man
den dejligste Bruslimonade af Verden. At eje en saa-
dan Trylleflaske var et lille ubefæstet Barnehjærtes
højeste Attraa, og de kostede kun 25 Øre, saa der var
mange af Kvarterets Børn, der bestormede deres For
ældre om at maatte faa Lov til at tage disse Penge af
Sparebøssen. Et Par Steder fra Konditoren laa og lig
ger forøvrigt endnu et lillebitte Dukkehus paa Stue,
1ste Sal og Kvist, og det har Nr. 26. Huset var blevet
liggende, da Peder Madsensgang blev reguleret, og man
siger, at Grunden til, at det ikke kom med ved Regu
leringen, var den, at Ejeren holdt det i saa høj en
Pris, at Københavns Byggeselskab, som var den,, der
omordnede Peder Madsensgangs-Kvarteret, maatte lade
2