GronnegadeKvarteret

„Alt rasler Nøglen i den tunge Dør“. Ud til Grønne

gade imellem Nr. 18 og 20 laa den meget smalle Gyde,

Peder Madsensgang kaldet, som mundede ud i Øster

gade. Den havde sit Navn efter Kræmmeren Peder

Madsen, som var Kæmner fra 1615 til 1616 og Older

mand for Rodemestrene 1610. Han ejede i sin Tid

den Række Huse, der laa nærmest Grønnegade, medens

hans Samtidige, Erhart Trompeter, ejede Husrækken

nærmest Østergade. Da Trompeteren nu ikke var nær

saa kendt en Mand som Peder Madsen, saa kom Gangen

til at bære denne sidstes Navn, og den forsvandt først

i 1870-erne, da det københavnske Byggeselskab købte

og sløjfede den, hvorved Ny Østergade opstod. Det var

mest Fattigfolk, der boede her, og i de seneste Leveaar

af Gangen var der en stor Del prostituerede Kvinder.

— Selv i det 17de Aarhundrede, da de Fordringer, man

stillede til Lejligheder, ikke var saa store, var det og

saa kun Fattige, der boede her, og i Mandtallet af

31 Oktober 1659 over Købmager Kvarter faar de fleste

af Beboerne i Gangen Vedtegningen „Fattig“. Den eneste

Standsperson i Mandtallet over Gangen er „David Lochte-

mager, Captein i K. M. Thieniste“. Fra Østergade kom

man til Gangen gennem en Port, der hørte til Svane

apoteket, og ovenover Porten var anbragt en forgyldt

Svane, men var man først kommet gennem Porten, var

de usle Rønner, der laa her, den kongelige Fugl alt

andet end værdig, og det var en Velgerning mod Byen,

da Peder Madsensgang forsvandt. Den var saa smal, at

der ikke var Plads til 2 Rendestene som i andre Gader,

og derfor var her kun en, der gik midt gennem Gaden.

Det var gennem Peder Madsensgang, at Frøken Trumf-

meyer i „Aprilsnarrene" var „vadet" for at komme til

Fru Bittermandels Institut, og hun siger derfor:

Saa gik jeg til Grønnegade,

Gav en Time der i Sang;

Derfra hid jeg monne vade

Gjennem Peder Madsens Gang.

Gives der en bedre Vej?