GronnegadeKvarteret

tede bag det lave Jærngitter. Hovedvagten var sandelig

ikke nogen smuk Bygning, men den satte dog sit Præg

paa Kongens Nytorv, vel at mærke set forfra, thi det

bagved Vagten liggende Sprøjteskur var ligefrem skrække

ligt. Det var ganske oplivende at se den gamle mar

tialske Hovedvagt med Uret og de vagthavende Infante

rister med de høje Chakoter, „Tjærekanderne“, paa

Hovedet, men nogen helt let Sag var det dog ikke at

staa „Post for G e v æ r t h i Skildvagten maatte passe

meget nøje paa, dels for at honorere forbigaaende Befa-

lingsmænd, dels for at spejde efter de kongelige Vogne

med de røde Kuske, thi saa skulde hele Vagten raabes

ud. Af de kongelige Kuske tog Enkedronning Caro

line Amalies Livkusk, den joviale Hansen (Fader til

den for et Par Aar siden afdøde Impresario Folmer

Hansen) sig pragtfuld ud paa Bukken, som han sad der

med den trekantede Hat paa gammeldags Vis baaret

paa tvers, medens de andre kongelige Kuske bar den

trekantede paa langs som nu.

Fra det gamle Hotel d’Angleterre, som laa paa samme

Plads, hvor det endnu ligger, gik der bag om Vagtbyg

ningen og udmundende i Ny Adelgade en lille vinkel-

formet Gade ved Navn „Bag Hovedvagten«. Paa Hjør

net af denne Gade og Ny Adelgade, med Gadenummer 3,

laa i Kælderen et meget kendt „Spisekvartér“, som man

den Gang kaldte en Beværtning, hvor der serveredes

med varm Spise, Indehaveren var Spisevært Anders

Rasmussen, almindelig kaldet Anders Stafet efter sin

tidligere Virksomhed. Sagnet fortæller om dette Spise-

kvarter, at Knive, Gafler og Skeer var fastlænkede til

de umalede Fyrretræesborde; Tallerkner fandtes ikke,

men kun Fordybninger i Bordene, i hvilke da Maden

serveredes. Sagnet melder endvidere, at naar Kælde

rens Gæster ikke strax kontant erlagde Betalingen forud

for de rekvirerede Spisevarer, der som oftest bestod af

Gule Ærter, sugede Spiseværten uden Naade og Barm-

hjærtighed disse op af Fordybningerne med en til dette

Formaal særlig konstrueret Sprøjte. Prisen her var