GronnegadeKvarteret

skidne Vand, og disse Spande var forfærdiget af uhøv-

lede Staver. De købtes fuldfærdige ved „Finlapper-

skibene", som var fortøjede ved Nybørs udfor de nu

nedbrudte „De 6 Søstre“.

Det var en stor Hjælp for Husmødrene, da de første

Petroleumsapparater dukkede frem, endskønt de var me

get primitive og vidt forskellige fra Nutidens Primus-

Apparater. De første Petroleumsapparater bestod af en

Beholder til Petroleummen med Brænder og Væge,

hvorover der var anbragt en høj Metalcylinder med en

lille rund Glasrude paa Siden. Som Regel osede de

forfærdeligt og afsatte store Sodflager paa Cylinderens

Inderside, ligesom der hyppigt gik Ild i Soden, saa de

var ikke helt ufarlige at benytte.

I de gamle Ejendomme var der naturligvis ikke Klo

set oppe i Etagerne, og selv i forholdsvis finere Ejen

domme fandtes heller intet Kloset. Paakom der derfor

En noget menneskeligt, saa „gik man i Gaarden“, hvor

de nødvendige Appartementer befandt sig, og til den

dertil hørende Nøgle var paabundet en mægtig Hum

merklo for strax at kunne konstatere, hvilken Nøgle,

der i dette Tilfælde var den rigtige. Det er et Billede

grebet ud af Virkeligheden, naar man paa Fritz Jurgen-

sens bekendte Tegning sér en Herre iført Slobrok og

med lang Pibe i Munden ængsteligt trippende staa foran

et Gaardapartement, medens han fremstammer: „Om

Forladelse, at jeg afbryder Dem, Jomfru Stjernholm,

men er De ikke snart færdig? “

Siden vi er ved denne Nødvendighedsgenstand, skal

jeg bemærke, at man om Fredagen kunde træffe paa

hængt paa Haandtaget til Trappedøren et firkantet sort-

malet Brædt (Fagon som et Spækkebrædt), hvorpaa der

med gule Bogstaver stod malet „Lørdagspligt". Dette

var en lille diskret Paamindelse til vedkommende Be

boer om, at det var hans Pligt i denne Uge at vaske

Apartementet, hvilken Pligt Beboerne dog helst yndede

at skyde fra sig, hvad der ofte afstedkom store Kævle

rier mellem Beboerne indbyrdes.