GronnegadeKvarteret

meget righoldigt og fuldstændig fri for de anatomiske

Rædsler, som blev forevist andre Steder i Byen, f. Ex.

i Kælderen til „Axelhus41 i Vesterbros Passage og i

Stuen i Frederiksborggade paa Hi. af Rømersgade. Ud

mod Ny Adelgade var opstillet en Gruppe, forestillende

en Skomagerdreng, hvem en Skorstensfejerdreng har

stukket en Lussing, saa Mærkerne af dennes Haand

sidder paa den anden Drengs Kind. Inde i Kabinettet

saa man en Gruppe med 4 kortspillende Herrer, en

mekanisk Fløjtespiller, en Hornblæser, der blæste Sig

naler samt en Efterligning af den Helvedesmaskine, som

Massemorderen Thomas havde benyttet paa Damperen

i Bremerhafen. Fremdeles et mekanisk, selvspillende

Klaver, samt et selvspillende Orkestrion, der skuffende

gengav alle de forskellige Klange i et Orkester. Men

den største Seværdighed var dog den berømte mekaniske

And, forfærdiget af Mekanikeren Vaucanson, der havde

levet i det 18de Aarhundrede. Denne And baade spiste,

fordøjede Føden og afgav det fordøjede ad den naturlige

Vej, og der var stor Tilstrømning for at sé den. I

1877 flyttede Kaschner hele Voxkabinettet til en aaben

Plads ved det daværende Halmtorv, nemlig til det

Sted af nuværende Raadhusplads, hvor Sporvognenes

Holdeplads er, og her opførte han et stort Træskur, som

just ikke var nogen Pryd, men han havde jo Magistra

tens Tilladelse til Opførelsen. Paa Casino gik den Gang

Carl Møllers Sangfarce „Min egen Dreng“, og i denne

var til Melodi af „Konferensraad Wegener den brave“

indlagt en Sang i Form af et Avisreferat, hvori der behand

ledes forskellige Begivenheder, der var passeret. Et af

Versene, der handlede om dette Voxkabinet, lød saaledes:

Magistraten og Kaschner de er Venner,

Midt paa Halmtorvets yndige Plet

For mekaniske Statuer og Ænder

Har de bygget sig et Voxkabinet.

Op af Jorden er det voxet som en Paddehat,

Tivoli nok ønsker: Gid det Fanden ha’de hat!

Med den Voxhalle Magistraten nok skal

Ødelægge baade Tivoli og Vauxhal.