Previous Page  42 / 121 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 42 / 121 Next Page
Page Background

32

Københavns Slot. I det 19de Aarhundrede ejedes Gaar-

den af Brændevinsbrænder og Destillatør Løfler, hvis

Fabrikat omtales i Peter Fabers „Stegekælderen“, og

efter ham ejedes den af Major og Destillatør C. F.

Lassen. Paa en Akvarel malet 1858 af Digteren Clau-

dius Rosenhoffs Søn, C. S. E. Rosenhoff, sér man den

gamle Hovedbygning med Frontespicen ligge inde i

en Gaard, foran hvilken der er en lav Mur med stor

Port ud mod Gammelmønt. Paa venstre Side findes

en Sidebygning, i hvis Stueetage ud til Gaden er Udsalg

af de destillerede Varer. I Vinduerne, der foroven var

forsynede med et rødt Gardin, er der Udstilling af de

Varer, man kunde faa at købe: Brændevin, Solbærrom,

Malurtbitter, Perikum, Kirsebærbrændevin (sød Snaps)

etc. Indenfor Muren ses nogle Træer at skygge ud

over Gaarden. Fra denne var Hovedindgangen til Bag­

bygningen, d. v. s. den gamle Hovedbygning, ad en bred

Stentrappe, hvorfra man kom ind i Stueetagens store,

rummelige, herskabelige Værelser, af hvilke et var for­

synet med Vægmalerier. Paa Bygningens Bagside, der

vendte ud mod Didrik Badskærsgang, var der anbragt

en Del Medailloner. Det var Synd og Skam, at denne

interessante og karakteristiske Bygning skulde vige Plad­

sen for den alt andet end smukke Bygning, der nu

staar paa dens Grund, og der kunde vel nok have været

faret med Lempe mod den, saafremt alle gode Magter

den Gang havde forenet sig for at protestere mod dens

Bortfjernelse. Man ser, hvad der er blevet udrettet

med en anden af Ove Gjeddes Gaarde, den som ligger

i Store Kannikestræde Nr. 10, og man knytter uvilkaar-

ligt Haanden i Buxelommen af forstaaelig Harme over,

hvad der skete med Nr. 4 paa Gammelmønt. Den

sidste Ejer af denne Ejendom, Kontorchef i Finansmini­

steriet, senere Etatsraad C. F. Lassen udtalte i sin Tid

til nærværende Forfatter, at det kun var modstræbende

og med Sorg, han forlod sit gamle Barndomshjem, og

hans Sovekammervinduer vendte dog ud til Didrik Bad­

skærsgang, men det havde aldrig generet ham i mindste