42 / 121
32
Københavns Slot. I det 19de Aarhundrede ejedes Gaar-
den af Brændevinsbrænder og Destillatør Løfler, hvis
Fabrikat omtales i Peter Fabers „Stegekælderen“, og
efter ham ejedes den af Major og Destillatør C. F.
Lassen. Paa en Akvarel malet 1858 af Digteren Clau-
dius Rosenhoffs Søn, C. S. E. Rosenhoff, sér man den
gamle Hovedbygning med Frontespicen ligge inde i
en Gaard, foran hvilken der er en lav Mur med stor
Port ud mod Gammelmønt. Paa venstre Side findes
en Sidebygning, i hvis Stueetage ud til Gaden er Udsalg
af de destillerede Varer. I Vinduerne, der foroven var
forsynede med et rødt Gardin, er der Udstilling af de
Varer, man kunde faa at købe: Brændevin, Solbærrom,
Malurtbitter, Perikum, Kirsebærbrændevin (sød Snaps)
etc. Indenfor Muren ses nogle Træer at skygge ud
over Gaarden. Fra denne var Hovedindgangen til Bag
bygningen, d. v. s. den gamle Hovedbygning, ad en bred
Stentrappe, hvorfra man kom ind i Stueetagens store,
rummelige, herskabelige Værelser, af hvilke et var for
synet med Vægmalerier. Paa Bygningens Bagside, der
vendte ud mod Didrik Badskærsgang, var der anbragt
en Del Medailloner. Det var Synd og Skam, at denne
interessante og karakteristiske Bygning skulde vige Plad
sen for den alt andet end smukke Bygning, der nu
staar paa dens Grund, og der kunde vel nok have været
faret med Lempe mod den, saafremt alle gode Magter
den Gang havde forenet sig for at protestere mod dens
Bortfjernelse. Man ser, hvad der er blevet udrettet
med en anden af Ove Gjeddes Gaarde, den som ligger
i Store Kannikestræde Nr. 10, og man knytter uvilkaar-
ligt Haanden i Buxelommen af forstaaelig Harme over,
hvad der skete med Nr. 4 paa Gammelmønt. Den
sidste Ejer af denne Ejendom, Kontorchef i Finansmini
steriet, senere Etatsraad C. F. Lassen udtalte i sin Tid
til nærværende Forfatter, at det kun var modstræbende
og med Sorg, han forlod sit gamle Barndomshjem, og
hans Sovekammervinduer vendte dog ud til Didrik Bad
skærsgang, men det havde aldrig generet ham i mindste