Previous Page  45 / 121 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 45 / 121 Next Page
Page Background

35

benklæder og Skødskind træde ud af Døren, naar man

havde løftet Dørhammeren til Slag: alle de gamle Om­

givelser var der, kun Personerne fattedes. For Enden

af Gaarden førte en stor muret Port ud til St. Brønd­

stræde ligeoverfor Lille Brøndstræde. Paa disse tvende

Gaders Grund ligger nu det store Bogtrykkerhus, kaldet

„Gutenberghus", som ogsaa indtager en Del af den

gamle Vognmagergade. Det var i dette Kvarter, at de

„celebre" Beværtninger „Nordpolen* og „Det lille Apo­

tek" laa, og blandt Stamgæsterne her var saadanne

Notabiliteter som „Bræddestabelen", „Den dovne Dreng",

„Det bløde Løg", „Guldhjelmen" m. fl.

I Nr. 25 i Vognmagergade sér man endnu den Dag

i Dag den morsomme gamle Bindingsværksbygning, hvori

det Wilianske Brænderi var i mange Aar, og hvor man

daglig saa Bøndervognene holde udenfor for at afhente

Bærme.

Man skulde ikke tro, at en saa uhumsk Bydel som

Brøndstræderne med deres skorstenslignende Gaarde,

snevre, stejle Trapper og lavtloftede Lejligheder har

kunnet inspirere nogen til at skildre dem paa Poesi.

Men ikke destomindre har dette Kvartér for 32 Aar

siden fundet sin Sanger. Det var en ung Mand ved

Navn C. A. Ørn, som boede i St. Brøndstræde Nr. 3

paa 1ste Sal, og han forfattede og lod trykke i 1889

et Digt med Titel „19 Aar i Brøndstræde (i ,,Skandsen“).

Originalt komisk Lejligheds-Digt af Ørn". Digtet ind­

ledes med følgende Motto:

Brøndstræde til Hæder og Ære —

Dig

— dette Digt tilegnet være!

Da Ørns Værk nu er temmelig sjeldent, skal jeg

gengive et lille Uddrag af samme:

I Brøndstræde fandt jeg mig rigtig godt hjemme,

jeg aldrig i Livet skal Brøndstræde glemme,

just der kan man bygge, og der kan man bo,

og der kan man flikke de skævslidte Sko.

3*