44 / 121
34
var i denne Gaard, at Grunden til det senere saa ver
denskendte Firma Burmeister & Wain blev lagt, idet
Grundlæggeren, Baumgarten, her indrettede sit første
Støberi. Ved Siden af Nr. 26 i Møntergade laa Stiftel
sen „Povl Fechtels Boder“, opkaldt efter og stiftet af
Christian den 3dies Møntmester Povl Fechtel. I ca. 330
Aar laa disse Boder paa samme Plet, og de forsvandt
for at give Plads for de nuværende statelige Bygninger;
samtidig forsvandt dog ogsaa det ældgamle Morbærtræ,
der i al sin Pragt stod midt i Gaarden til de gamle
Boder. Træet var rimeligvis en Levning af den gamle
Slotshave, men endnu den Dag i Dag vil man dog finde
Træer i Gammelmønt, og det er i Nr. 39, hvor „Skræd
derkroen" i sin Tid havde til Huse. I denne Ejendoms
Gaard findes Levninger af en gammel Have, i hvilken
Fortidens Skræddere med spændt Opmærksomhed har
siddet og iagttaget deres Kollegers Keglespil.
Fra Møntergade Nr. 31, hvor der i sin Tid laa en
Præstebolig, som hørte til „De Fattiges Sjæleboder“,
kom man ind i en lang smal Gaard, paa hvis venstre
Side netop disse „Sjæleboder" laa. De var stiftet om
kring 1550 af Albert v. Gochs Enke Johanne til at
huse Fattigfolk og Syge, men de brændte 1728. Efter
Branden blev de genopbygget og bestod som et Slags
Fattighospital indtil »Almindeligt Hospital« i Amaliegade
blev indrettet. Boderne, som først forsvandt for knapt
25 Aar siden, bestod af en lang lav Længe paa 2 Etager
med stærkt fremspringende Kældernedgange lukkede
med store Trælemme. Der var adskillige Indgangsdøre
til Bygningen, og op til disse førte høje Stentrapper
med Gelændere, og gik man op ad Stentrapperne, kom
man ind i en Forstue, hvorfra der dels førte Trapper op
til Etagen ovenover, dels Døre til Stueetagen. I Tanken
følte man sig hensat til den Scene i „Den politiske
Kandestøber", hvor Hermann v. Bremen modtager de 2
foregivne Raadsherrer, thi saa uforandret var Bygningens
Ydre og Indre siden Genopførelsen efter Branden, at
man næsten ventede at sé en Mand med Paryk,. Knæ-