39 / 121
29
deres daglige Dont. Der var selvfølgelig ikke megen
Plads i de smaa Lejligheder, men Tiden var nøjsom, og
man stillede ikke store Fordringer. Kokkenerne var
fænomenalt smaa, knapt 372 Alen brede og uden Vand
eller Vask. Vandet opbevarede man under Køkkenbordet
i en stor Vandspand af Træ med paamalet Aarstal, og
til at øse Vandet ud af denne brugtes en saakaldet
Strippe, der var et lille Træøsekar af Bødkerstaver,
hvoraf den ene Stave var længere end de andre for at
kunne tjene som Haandtag. Komfurer fandtes ikke,
men i den aabne Skorsten var anbragt en tyk Jærn-
plade, paa hvilken der stod de saakaldte Ildgryder eller
Komfurgryder. Disse bestod af en aaben Jærngryde
uden Laag, medens Grydens ene Side var fuldstændig
aaben, saa at man gennem denne Aabning kunde gøre
Ild paa. I Bunden var der en Jærnrist, hvorigennem
Asken faldt ned paa Skorstenspladen. Til at bortskaffe
Asken fra denne brugte man en Fjedervinge d. v. s. en
Gaasevinge, som til dette Brug købtes hos Hørkræmme
ren eller Trætøjshandleren paa Kultorvet. Over Jærn-
gryderne satte man da de Gryder, i hvilke Maden skulde
tilberedes, og i Laaget paa nogle af Gryderne var der
anbragt et Spjæld, hvormed man kunde aabne eller
lukke for Dampen fra de kogte Madvarer. Til de nød
vendige Genstande i et Køkken hørte ogsaa en Ildpuster,
hvormed man pustede nyt Liv i de ulmende Gløder
samt en Ildtang, som man brugte til at klemme om
brændende Tørv, naar disse fra Køkkenet skulde trans
porteres ind til en af Lejlighedens Kakkelovne. Fra
Skorstenspladen var der fri Udsigt til Himmelen, hvor
fra det ogsaa ofte regnede ned paa Pladen, hvad der jo
ikke altid var saa helt behageligt. Heller ikke var det
idel Fryd for en Husmoder, naar Skorstensfejeren meldte
sin Ankomst, thi for at rense Skorstenen skulde han
nemlig ind i Køkkenet, hvor han entrede op paa Jærn-
pladen og derfra klavrede videre ind i Skorstenen, me
dens han skrabede den løse Sod ned i Køkkenet.
Under Køkkenbordet stod „Finlapperspanden" til det