GronnegadeKvarteret

vagten med det bagved denne liggende Kvartér, vakte

det stor Sorg i Byen, at den skulde miste sin Hoved

vagt, denne gamle Institution, nedarvet fra Fædrene, og

i den Anledning skrev W. Rantzau Visen „Et Farvel

til vor gamle Hovedvagt“, hvori han bl. a. skrev:

Alt det Skjønne gaaer, min Salighed! forloren —

Det er sørgeligt at tænke sig, men sandt;

Vores Ho’dvagt har de jevnet heelt med Jo’ren,

Denne gamle, tro, agtværdige Drabant —

Den var altfor simpel klædt mod d’Angleterre,

Denne knejsende, forgyldte, høie Herre,

Men vil Ingen ved dens Baare Talen holde,

Saa skal jeg sgu gi’ en her den „sidste OHe“.

Hvilken Jubel, naar vor stolte Vagtparade,

Eskorteert af hundred Gadedrenge, kom

Smukt marscherende igennem Gothersgade,

Og ved Kongens Nytorv rask den svinged’ om.

Om det blæste eller regned’ kom den asende,

Officererne blev stundom traadt i Hasene —

Og naar mangen Gang de „Venstre!“ kommanderede,

Hele Troppen dog „tilhøire" indmarcherede.

At vi led et Tab, med Tiden nok vi mærker,

Kongens Nytorv, det er givet heelt til Priis —

Vi har mistet et af Stadens Fæstningsværker,

Uh! det løber mig ad Ryggen koldt som Is,

Naar jeg tænker paa, maaskee Socialisterne

Brænder paa den som Pariserkommunisterne —

Hvem skal standse saa Petroleums Amasonerne?

Vores Hovedvagt er væk — og gjemt Kanonerne.

Paa den ene Side af Ny Adelgade havde Byggesel

skabet opført den nu staaende Bygning med Uret mod

Kongens Nytorv som Erstatning for Hovedvagtens Ur,

men det kneb med at faa de nye, store Butikker ud

lejet, og i 1876 udlejedes da den store Butik, hvor nu

den Del af det Heegaardske Skotøjsmagasin, som vender

mod Ny Adelgade, befinder sig, til det store H. Kasch-

nerske Voxkabinet. Det var forbeholdt en senere Tids

periode at forandre Navnet Voxkabinet til det finere

klingende Panoptikon. Det Kaschnerske Voxkabinet var