48 / 121
33
hverve sig et stort Maal fuldt af de dejligste varme
Kartofler, noget, som Fattigfolk saa at sige daglig be
nyttede sig af, da man paa den Maade sparede Penge
til Brændsel. En anden Profession trivedes ogsaa i
denne Bydel, eller vel rettere i Møntergade, og det var
de saakaldte „Kukkenbagere", ikke at forvexle med de
moderne Konditorier og Bagerforretninger. Hos Kukken-
bageren købte man Pebernødder, baade lyse og mørke,
store og smaa Kagehjærter, hvorpaa der som oftest var
anbragt græsselige Vers a la Neu Ruppin, og de var i
Reglen affattede efter den Recept, som Forfatteren Carl
Møller har givet en saa morsom Prøve paa i sit paro
diske Vers:
Kom Carolincke,
lad os klinke.
Ved Juletid var der stopfuldt hos disse Kukkenbagere,
thi saa skulde det halve København derop for at købe
Pebernødder og store Kagemænd til at hænge paa Jule
træet.
Gik man fra Gammelmønt ned ad Regnegade, traf
man paa det andet Hjørne af Diderik Badskærsgang
paa en meget interessant udseende Bygning med Gaar-
den bag en lav Mur ud til Gaden, og Hovedopgangen
inde i Gaarden. Der var i sin Tid blevet paastaaet, at
i denne Bygning havde „Det norske Selskab" og Madam
Juuls Kaffehus haft Sæde, og hvad Alderen angaar,
kunde Huset saamænd godt have været det, hvori »Det
norske Selskab“ havde resideret, ligesom ogsaa Matrikel
nummeret passede paa dette Hus, som tog sig overor
dentlig smukt og nydeligt ud.
Bering Liisberg paaviste imidlertid i 1907 i sin Bog
„Agent Holck. De fattiges Tolk“, at der i sin Tid var
sket en Fejltagelse eller rettere Fejlhuskning dermed,
thi de nuværende Matrikelnumre var ikke de samme
som da Madam Juul levede, hendes Hus var at søge i
Sværtegade Nr. 7, hvor nu en indmuret Mindetavle
kendetegner Stedet for Kaffehuset og Selskabet.