52 / 121
42
Nr. 5 i mange Aar den fine, stilfærdige Digter Ludvig
Bødtcher, som her levede sit rolige „Blomsterliv", hvor
han om Dagen modtog Besøg af sine mange trofaste
Venner, hvoraf adskillige (som han benævnede sit Me
nageri) var temmelig snurrige Personer. F. Ex. Proku
rator Bang, Overkrigskommissær Freese, Juveler Wurtz
m. fl. Hver Eftermiddag saa man som Regel Bodtcher,
iført sin lange romerske Slængkappe med Fløjlsopslagene
vandre henad Gaden til den bekendte Feyrschouske Vin
stue paa Østergade 15 (nuv. Ole Haslunds Hus), som
ogsaa talte Christian Winther mellem sine Stamgæster.
Hjørneejendommen af Sværtegade og Pilestræde (nuv.
Nr. 40) kaldtes i mange Aar i Folkemunde for „Fyr
tøjet", thi for ca. 80 Aar siden boede her Boghandler
Steen i Stuen, Vinhandler Staal i Kælderen, og den
tredie Bestanddel til et Fyrtøj fandt man inde i selve
Vinkælderen, thi dér residerede nemlig „Svampene41.
En af Beboerne i Sværtegade var Musikeren og
Komponisten J. M. V. F. Busch, mest kendt under Nav
net Volkmar Busch (eller som han kaldtes i »Folkets
Nisse" Folksnar Busk). Han havde komponeret bl. a.
et større Orkesterværk „Stabat Mater", som fremførtes
under Komponistens egen Direktion. Naar man saa den
lange, tynde, knoglede, ranke Skikkelse med det aparte
udseende Hovede, vendte man sig uvilkaarlig efter ham,
der kom sjokkende i et Par altfor store Galoscher. —
Det var Volkmar Busch, der en Aften i Tivoli fik en
af Vognene fra den gamle Rutschebane i Hovedet, og
onde Tunger sagde, at dette Uheld satte tydelige Spor
i hans Kompositioner, men dette er jeg dog ikke musik
kyndig nok til at kunne afgøre. Et udmærket lignende
Billede af Volkmar Busch findes i Jubeludgaven af Hol
bergs Komedier, hvor Professor Hans Tegner benyttede
ham som Model for den kostelige „Don Ranudo" i Ko
medien af samme Navn. Busch døde for adskillige Aar
siden. —
Naar man nutildags faar sit friske Morgenbrød bragt
til sit Hjem at Bagernes Bude, mener mange, at denne