GronnegadeKvarteret

Udbringen er af forholdsvis ny Oprindelse, men Intet er

fejlagtigere, thi allerede for ca. 60 Aar siden fandt dette

Sted her i København, og det var særlig sat i System

af Franskbager J. E. Nielsen, der havde sin Butik i den

høje Stue paa Hjørnet af Antonistræde og Pilestræde

Nr. 26. Han var en meget dygtig og foretagsom Mand,

og hans Forretning, som han kaldte for „Boulangerie

fran<?aise“ , havde en Specialitét i de saakaldte „Kraft-

boller“ og „Kraftbrød", som man kunde faa friske hver

Morgen Kl. 6 og 10 samt om Eftermiddagen Kl. 5.

Prisen var 8 Sk. pr. Stk., og de solgtes kun med Op

finderens Navn „C. Nielsen" paa Brødet. Denne „Op-

finder“ var hans Hustru Christine, som i den Anledning

fik Tilnavnet „Christine Kraftbolle“ (ikke „Bollestine“,

som en anden Forfatter kalder hende).

Hun skal have været temmelig skrap overfor sine

Tjenestefolk, ja saa skrap, at der kom en Vise om hende

i den Anledning, og det var da en yndet Sport hos den

allergrønneste Ungdom at gaa op i Bagerbutikken, hvor

Madam Nielsen forestod Expeditionen, forlange Kraft

boller og betale disse med Pengene indsvøbt i Visen.

Det gjaldt dog om hurtigst muligt at forsvinde ud af

Døren for at undgaa Madammens berettigede Harme,

som undertiden kunde ledsages af en velanbragt „Vinge".

Hun var Svigermoder til den ovenomtalte Skuespiller

inde Thora Schwartz, der blev gift med den senere

Direktør for „Casino", Carl Nielsen. I sine morsomme

Erindringer fortæller Charles KjerulfF om Thora Schwartz,

at hun en Gang gjorde et Gilde for nogle af sine Ven

ner, men da disse skulde til at tage Afsked, viste det

sig, at Thora Schwartz for at skaffe Penge til Gildet

havde pantsat Gæsternes Overtøj. Historien er morsom,

og den kan forsaavidt godt være passeret med Thora

Schwartz, men der er bare det kedelige, at samme H i

storie allerede var hændet den 19. December 1796, og

da var den pantsættende Dame Skuespillerinden Marie

Cathrine Preisler.