59 / 121
FRA KUNSTENS OVERDREV
SANGERINDEPAVILLONERNE „VALHALLA“ OG
„SCHWEIZERPAVILLONEN1 OG DE, DER OPTRAADTE HER
„Alverden er her, — — -------—
De elsker den gamle Varieté,
de faar et Glas 01 og en Pi’e te’
og tænker: hvad skal det nu bli’e te’?
De lér i den gamle Varieté — — —“
E
n
rigtig vaskeægte Københavner, hvis Ungdom faldt
omkring 70-erne og Begyndelsen af 80-erne, vil
uvægerlig faa et lille lunt Blink i Øjenkrogene, saasnart
man blot nævner de to Ord „Valhalla** og „Schweizer-
pavillonen1*, navnlig hvis Vedkommende har hørt til, hvad
man med Datidens Jargon kaldte for „Petermændene**
o:
var af dem, der holdt af „at gaa paa en Peter", m. a. O.
holdt af at gaa ud og more sig. Datidens unge Men
nesker, og ældre forresten med, var vistnok mere blod
rige end den nuværende Generation; selv om man den
Gang gik ud og soldede om Aftenen, saa var man ikke
uoplagt til sit Arbejde Dagen efter. For et halvt Aar-
hundrede siden gik de Herrer, der vilde more sig, ud
til Frederiksberg Allé, hvor der foran i denne laa 2
Sangerindepavilloner ligeoverfor hinanden. Den ene laa
paa venstre Haand og var en langstrakt lav Bygning
med store rundbuede Vinduer. Over Indgangsdøren, der
var paa Bygningens Midte, stod „Valhalla** prentet med
store Bogstaver. Næsten alle Sangerindepavilloner bar
jo den Gang mytologiske Navne som f. Ex. „Freyas Hal“,
„Yduns Hal“ m. m. „Valhalla" var en af Datidens mest
4