64 / 121
54
Sangerindepavillonerne i Rusland, hvor det da var Skik,
at de optrædende Sangerinder efter endt Sangforedrag
inkasserede Betalingen paa et Nodeblad, som de gik
omkring med i Hænderne. Hvis en af Gæsterne i de
danske Pavilloner ignorerede den fremstrakte Tallerken
og Intet gav, mødtes han som Regel med det ironiske
Udbrud af Sangerinderne: „Naa, Herren er Fripatient“.
Da der havde vist sig en Del Uvilie mod denne Beta-
lingsmaade forsøgte V. Rantzau i 1870 i „Kisten “, hvor
han den Gang residerede, at indføre en anden, idet han
nemlig i Aviserne bekendtgjorde, at der var truffet det
Arrangement, „at der foruden den sædvanlige Inkassa-
tionsmaade ved Ombæring af Tallerken vil blive udstedt
Billetter med Dags Dato å 16 Sk., der erholdes hos de
Inkasserende, og som for dem, der enten ikke ynde den
almindelige Inkassation eller ønske at forblive længere i
Lokalet, give Ret til at overvære hele Aftenunderhold
ningen uden yderligere Udgift. “
Samtidig med Amalie Hullstrøm optraadte den kønne
norske Emma Wimpelmann, som sang Bellmanske Sange
i „Kostume å la Bellman" med sorte Fløjlsbenklæder og
en lille Kappe paa Skuldrene. Fremdeles var der den
blonde Ragnhilda Leissmann, der havde et lille Skue
spillertalent, som blev udnyttet i de Smaastykker, som
gaves paa Tribunen. Hun optraadte da jævnlig i Ko
stume som Amagerpigen Lisbeth. Senere rejste Ragn
hilda Leissmann til Amerika, hvor hun blev gift med en
af Københavns Forgrundsfigurer, som ogsaa optraadte
som Tryllekunstner, Broder til en i sin Tid meget kendt
dansk Journalist og Telegrafist S. Hun afgik ved Døden
i Buenos Ayres i 1877. Medens hun optraadte i Val
halla, var dennes Indehaver og Vært den da meget om
talte Rasmus Hansen, som dels havde haft „Rudersdal“,
dels Sangerindepavillonen „Glacisholm“ paa Vesterbro.
Han døde pludselig I. August 1876, hvorefter I Peter
sen blev Vært. Det var ham, der en Aften bad en
Sangerinde om at synge en ny Sang, men da hun hertil
bemærkede, at hun ikke kunde Teksten, svarede Peter