60
sig), og da dette i Oktober 1859 kom til for en kort
Tid at gaa under Navnet „Valhallas Riddersal" og i den
Anledning var dekoreret med Vaaben, Skjolde, Faner og
Emblemer, saa var det „Candidat Jørgensen", der „ved
en passende Tale“ indviede denne. Entreen var ved
denne Lejlighed kun 8 Sk. Ved andre Lejligheder de
klamerede han i Kostume dels som Hakon Jarl, dels som
Harald Blaatand af „Palnatoke". Som en Prøve paa
en af Datidens Reklamemaader for Martin Luthers Efter
kommer skal jeg anføre et Avertissement i „Flyveposten “
for 8. November 1859:
Hvor kunne vi more os iaften, min Ven? I
Valhalla.
Der er smukt, jeg var der forleden Aften og morede
mig kostelig, der er Fru Kirtners Sangerselskab, nette
Damer og god Musik. Der er Perlen for alle Candi-
dater, Hr. Jørgensen, han er ypperlig i sine Improvi
sationer og Jongleurkunster, og undertiden fremmaner
han en Røst fra Oldtidens Kæmper, saa at man skulde
troe, at Guden Odin besøgte det jordiske Valhalla.
Gaaer Du med, Entreen er kun 8 Sk., og derfor har
Du smukke Decorationer og Jørgensens Præstationer.
Altsaa vi sees Kl. 7.
X.
Af Instrumentalister i „Valhalla" skal jeg særlig nævne
den italienske Musiker Raphael Variali, som i Slutningen
af 60-erne optraadte dels med Papagenofløjte, dels med
et af ham selv konstrueret Glasspil, der bestod af en
Række omhyggeligt afstemte Vinglas, hvorpaa han slog
med Træpinde, saaledes, at der frembragtes selv store
Operamelodier.
Hans Sønner, der have tjent deres første musikalske
Sporer i „Valhalla“ var de bekendte Musikere: Dome-
nico, Florindo, Romeo og Oscar, som dels var Pianister,
dels Violinister. Hans Hustru optraadte ogsaa og roses
for sin smukke Stemme og gode Sangforedrag. „Val-