69 / 121
59
somme Sange og sit barokke Lune. Han var en stor
Beundrer af det smukke Køn, var gentagne Gange gift,
bl. a. med Sangerinderne Thora Nørregaard og Jenny
Andersson, som optraadte sammen med ham. Foruden
Fr. Grey var her ogsaa den for nogle Aar siden afdøde
Skuespiller Gunildus Lund med sine morsomme Mono
loger og Smaasange samt dennes Svigersøn, Skuespille
ren, Sangeren og Visedigteren Fr. Henriksen.
En af de mærkeligste Fremtoninger paa „Valhallas"
Tribune var dog Cand. phil. Stephan Lindeman Jørgen
sen, der var Søn af Etatsraad Stephan Jørgensen, og
som nedstammede fra selveste Dr. Martin Luther. Han
var et Menneske, der besad en overvættes Rigdom af
Kundskaber, især i Sprog og var tillige i Besiddelse
af en sjelden Hukommelsesevne. Som ungt Menneske
var han i Aaret 1831 paa Anbefaling af sin Fader
blevet optaget som „spillende Medlem“ af det bekendte
dramatiske Selskab „Holbergs Minde", men her opdagede
man snart, at han slet ikke egnede sig til Skuespiller,
da han var lidt forvirret og kun egnede sig til de Roller,
hvori der skulde tales Latin. 1 „Holbergs Minde“ blev
der paa Grund af hans Forvirrethed drevet det syn-
digste Halløj med ham, og skøndt han aldeles ingen
Sangstemme havde, fik Sanginstruktøren Levy ham dog
indbildt, at han kunde lære at synge og navnlig at slaa
Triller, hvis han blot vilde lægge sig op paa et Bord
efter at have afført sig sine Støvler. Saa vilde Levy
ved at ruske ham i den store Taa faa ham til at kunne
slaa Triller. Jørgensen var troskyldig nok til at gøre
dette, og under Forsamlingens uophørlige Latter foreto
ges denne Undervisningsmetode. Senere optraadte han
saavel i „Valhalla“ som hos M. Sauvlet i „Erichsens
Palais“ (nuv. Handelsbanken). Begge Steder var det
som Improvisator paa flere Sprog, Deklamator og „in
diansk Jongleur i Costume", i hvilken sidste Egenskab
han spillede med Stokke, Kugler, Tallerkener m. m.
Han var paa et vist Tidspunkt „Valhalla“s fornemste
Kraft (Candidat Jørgensen, som han altid yndede at kalde